Fire dage med almindeligt skoleskema og så en dag, hvor eleverne arbejder med egne mål og læringsstrategier. 

Det bliver realiteten på nogle klassetrin på Stillinge Skole i Slagelse næste år. Målet er at rulle ordningen ud på alle klassetrin og på flere skoler.

Skoleleder på skolen Martin Meier fortæller, at udgangspunktet var, at skolen gerne ville afprøve en fire-dages skoleuge.

”Vi endte med at lave fire almindelige skoledage og så en dag, hvor den enkelte elev arbejder med egne målsætninger. Man behøver ikke være på skolen. Nogle gange vil læring også kunne understøttes af erhvervslivet, fritidslivet eller ved at sidde hjemme”, fortæller han.

Det bliver i første omgang 6., 7. og 8. klasse og børnehaveklassen og 1. klasse, der tager hul på den nye måde at gå i skole på. Børnehaveklassen og 1. klasse skal være på skolen, men arbejder om onsdagen på en anderledes måde end de andre dage. 

Skal skabe mere skoleglæde og motivation

På sigt skal hele skolen være en del af projektet - som bliver kaldt Must (Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel).

Slagelse Kommune er med i projektet og har været med til at hjælpe med at få over 100 virksomheder i nærområdet til at understøtte projektet, der også på forskellig vis kører på andre skoler i kommunen. Desuden bliver projektet fulgt af professionshøjskolen Absalon, som blandt andet vil måle på, hvad den anderledes skoleuge kommer til at betyde for elevernes læring.

Skoleåret bliver delt op i fire perioder på ti uger hver. Hver periode har sit eget emne.

”Lærernes rolle bliver at understøtte eleverne. De skal lave en kontrakt med eleverne og med forældrene om, hvad eleverne arbejder med, og hvad de gerne vil opnå. Lærerne skal vejlede og undervise børnene”, forklarer Martin Meier.

Lærere former projektet

Lærerne er inddraget meget tæt i arbejdet, fortæller tillidsrepræsentant på skolen Lene Correll. For eksempel var det meningen, at projektet skulle være gået i gang allerede dette skoleår. Men lærerne følte sig ikke klar. Det gør de nu.

Alle lærere på skolen fik tilbuddet om at være med – 12 sagde ja. Tre af dem er Anette Grøn Andersen, Pernille Rubin og Ditte Goldschmidt, som også sidder med i styregruppen for projektet. De tre lærere sagde ja tak til tilbuddet, fordi de gerne vil have indflydelse på deres eget arbejdsliv.

De er enige om, at der er virkelig god grund til at holde skole på en anden måde, end de hidtil har været med til.

”Når eleverne når overbygningen, så tjekker mange ud. Man kan næsten se det i deres øjne. Det skal vi ændre på”, siger Pernille Rubin.

”Det korte mål, vi håber at nå, er, at eleverne bliver set og hørt i deres egen motivation. Forhåbentlig giver det noget motivation og skoleglæde. Vi håber, at vi i år to får en anden form for forældreinddragelse. Vi håber, at forældrene kan understøtte deres eget barns læring på en ny måde”, siger Anette Grøn Andersen.

Ditte Goldschmidt fortæller, at hun faktisk var lidt skeptisk over for projektet, da hun meldte sig til styregruppen.

”Vi bruger meget tid på de 10 procent, der har skolevægring. Det er altid dem, der skal honoreres og rummes. Men hvad med dem, der godt kan lide at gå i skole? Da jeg meldte mig, fandt jeg ud af, at det kom til at gavne alle”, siger Ditte Goldschmidt.

Sådan skrues det sammen

Hver lærer får 10-12 elever, de får ansvaret for om onsdagen. Pernille Rubin understreger, at det ikke er sådan, at eleverne nødvendigvis er andre steder end på skolen om onsdagen, som bliver skolens anderledes dag. 

Nogle er måske hos en cykelmekaniker eller en smed, mens der måske er fem - ti elever på skolen, der undersøger noget.

”Det handler om, at det er eleven, der er motiveret af at afprøve noget. I stedet for at gå foran som lærere, så skal vi gå ved siden af børnene. Ikke bagved, men ved siden af dem og vejlede dem og guide dem”, siger Pernille Rubin.

I de første ti uger af projektet efter sommerferien er emnet ’Det gode liv’. Lærerne er allerede begyndt at tænke over, hvordan de skal iscenesætte inspirationen til forløbet.

”Det bliver en stor opgave. Vi skal facilitere den opgave. Det er som at bygge et show op. Der er masser af mennesker, der dyrker alt muligt. Det kunne også være faglærere. Men vi skal finde de rigtige mennesker, der kan motivere eleverne”, siger hun.

Ditte Goldschmidt forklarer, hvordan elevernes arbejde med mål kan ændre sig. 

”Man kan godt opstille nogle læringsmål om mountainbike, hvor de skal arbejde med QR-koder. Men så punkterer en cykel, og så finder de ud af, hvordan man lapper en cykel. Det var ikke udgangspunktet, men det er lige så vigtigt som QR-koden", siger Ditte Goldschmidt.

Lærere ønsker flere timer

Lærerne får hver tre undervisningstimer til en klasse om onsdagen. Lærerne skal indgå en kontrakt med hver enkelt af de 10-12 elever, de har ansvar for og vide, hvor de er og løbende have kontakten til dem.

Anette Grøn Andersen kunne godt have tænkt sig lidt mere tid til projektet.

”I starten skal vi tale med eleverne, så mødes kontaktlærerne fra de tre klassetrin, der deltager i Must og koordinerer, hvad der kan lade sig gøre. Hvis man skal lave et fagligt løft - eksempelvis et turboforløb - så er det ikke muligt at gøre det i alle fag. Så det er ikke alt, der kan lade sig gøre”, siger hun.

Tillidsrepræsentant Lene Correll fortæller, at selv om der er stor opbakning til de nye tanker, er der også lærere, der er usikre på det.

”Det er der altid, når der skal ske noget nyt. Når tingene ikke er fuldstændigt defineret og ikke som er, som de plejer, kan det virke skræmmende”, siger hun, men hun fornemmer, at folk glæder sig. 

”Men det er også med den her følelse af, ’hvad er det, jeg skal?’. Når vi kommer i gang, vil der også opstå ting, som vi ikke lige havde tænkt over”.

Lærer: Ingen har fået det trukket ned over hovedet

Pernille Rubin fortæller, at nu hvor der er fagfordeling, har lærerne mulighed for at melde fra.

”Vi har fået en gennemsigtighed i forhold til fagfordeling, så projektet har stået på fagfordelingen, som noget man kan skrive sig på. Medarbejderne skal se sig selv i det. Der er ingen, der har fået trukket det ned over hovedet”, siger Pernille Rubin.

På sigt skal alle lærere deltage i projektet.

”Den helt store arbejdsopgave er, når vi sidder med eleverne og skal lave de indledende samtaler. Vi må prøve os frem. Vi havde ønsket os, at der var flere timer til det, og dermed også mere forberedelse”, siger Lene Correll. 

”De lærere, der sidder med det nu kommer til at have en kæmpe erfaring. Når vi har forløb, der lykkes godt for en elev, kan det måske kopieres. Vi skal have bygget en stor rygsæk op, som alle kan få glæde af”.