Fakta:

Universal Design for Learning – Fleksible og inkluderende læringsmiljøer for alle

Forfattere: Mette Molbæk og Lotte Hedegaard-Sørensen

262,50 Kroner. Får også som e-bog for 225 kroner.

127 sider

Forlag: Dafolo

Netop i denne tid, hvor resultaterne af den seneste internationale læseundersøgelse, PIRLS 2021, trækker overskrifter rundt omkring, er det lidt specielt at modtage en bog til anmeldelse, der tager udgangspunkt i arbejdet med inkluderende og fleksible læringsmiljøer. For er det forestillingen om det inkluderende, der nu i et årti har været til debat, eller er det resultatet af den såkaldte reform fra 2013, der har spillet fallit? Drysses lidt tvivl om værdien af specialundervisning generelt og udfordringerne ved corona-tidens nødundervisning ud over debatten, kan det være svært at holde årsag og virkning adskilt. Trods det vil jeg forsøge at ryste støvet af vingerne og dykke ned i bogen, der argumenter for brugen af UDL-baseret rammesætning i bestræbelserne på at skabe ”fleksible og inkluderende læringsmiljøer for alle”.

UDL er en forkortelse, der dækker begrebet Universal Design for Learning. Indledningsvis understreger forfatterne, at der er tale om en didaktisk ramme og ikke en metode eller et færdigt didaktisk design. Og mere uddybende, at der er tale om ”nogle didaktiske greb, der skaber mere fleksibilitet i undervisningens praksis/udførelse”. Siden følger seks kapitler, der kan læses i sammenhæng, eller mere funktionelt betinget – afhængig af om man har brug for at sætte sig ind i selve tankesættet bag UDL, om interessen retter sig mod daglig praksis, specialpædagogik eller mere overordnet, har brug for at blive klædt på til en formel diskussion på organisationsniveau.

En af ambitionerne for denne bog er dens anvendelighed på flere niveauer, det gælder blandt lærere og pædagoger, der allerede står i en skolehverdag, studerende og undervisere på pædagogisk rettede uddannelser og ikke mindst blandt fagpersoner rundt om i systemet. I det lys giver det god mening at sammenholde nogle af de ideologiske tilgange, der har præget den pædagogiske debat de seneste årtier og som inddrages med relevante kildehenvisninger.

Her reflekteres for eksempel over de enkelte elever og fællesskabet perspektiveret gennem en modstilling af en sociologisk baseret forskning overfor en mere didaktisk rettet tilgang. Nok en diskussion værd også i dag.

Det er et gennemgående træk, at forfatterne har været optaget af at udfolde og belyse såvel begrebet Universal Design for Learning som dets anvendelighed i aktuel kontekst. Men en vis opremsning af fortræffeligheder ved lige netop den tilgang, kommer let til at skygge for de gode og yderst relevante diskussioner, der ligger lige under overfladen og som både fremstår dokumenterede gennem flere udvalgte casestories, velbelyste og fremfor alt let læste.

Måske bogens primære styrke findes her – i balancen mellem baggrundsviden og åbne spørgsmål ved tilrettelæggelse af undervisning sat overfor hvordan balancen mellem traditionel analogt baseret undervisning kan udfoldes i det digitale spektrum af nye muligheder. I øvrigt et element, der berettes om i historikken bag udviklingen af UDL, der tog sin spæde start omkring 1989.