Men når man kører en kampagne på Facebook, så følger der et kommentarspor med, og det er ikke helt til at vide, hvordan sådan et udvikler sig. Selvom kampagnen handler om tolærerordninger, så var det pludselig behovet pædagoger, eller mangel på samme, som tog fokus i kommentarsporet. Lad mig tage et eksempel. Jette Riis skriver flg. kommentar:

"Kortere dage og to lærere til at løfte de særligt udfordrede. Vi kan ikke løfte den udfordring uden prioriterede ressourcer. Og her ønsker jeg lærermuskler, ikke pædagoer"

Det er et legitimt synspunkt, som Jette Riis selvfølgelig gerne må have. Det interessante her er sådan set ikke kommentaren fra Jette Riis, men derimod de 180 reaktioner pr. dags dato. De fordeler sig således:

174 👍

2 ❤️

3 😥

1 😯

Altså 176 ud af 180 giver debattøren ret i, at der ikke skal være pædagoger, og blot 3 har med en grædende emojie givet udtryk for, at de er uenige. De tre er i øvrigt alle selv pædagoger. Flere kommentarer giver samme billede. Det kan ikke undgå løfte debatten om, hvorvidt skolepædagogerne bliver brugt rigtigt, om pædagoerne skal efteruddannes, for at indtræde i skolen, eller om der udelukkende skal satses på lærere i skolen.

Reformen er netop blevet evalueret, og som bekendt skudt ned, som det måske mest skadelige, der nogensinde er sket for folkeskolen, så vi kan ikke undgå debatten om hvem der skal være i klasserummet, når eleverne skal undervises.