Op mod halvdelen af de særligt intelligente børn udvikler forskellige former for mistrivsel og risikerer at blive diagnosticeret som udviklingsstækkede. I Hørsholm tilbyder kommunens højtbegavede børn særlig undervisning i fritiden, og det har den sidegevinst, at lærerne på alle fire folkeskoler i kommunen i højere grad er opmærksomme på, at en elev ikke nødvendigvis har ADHD eller er autist, selv om han forstyrrer undervisningen eller har svært ved at skabe relationer til klassekammeraterne.

"Vi får henvendelser fra lærere, som beskriver en elev og spørger, om det kan være et barn med særlige forudsætninger. Det prøver vi så af", siger Hanne Larsen, der er souschef på Rungsted Skole og leder af projektet, der samler kloge børn til undervisning en gang om ugen på tværs af de fire folkeskoler.

Det kan være svært at skelne

Henvendelserne skyldes, at lærerne har fået en farve mere i paletten, mener hun.

"Når man ikke ved noget om børn med særlige forudsætninger, griber man fat i det kendte. Så når en elev aldrig kan sidde stille og lytte efter, er det naturligt at tro, at eleven har ADHD. Vi har forældre, som har oplevet, at skolen har foreslået, at der skulle en psykolog ind over, men forældrene fastholdt, at deres barn bare var meget vedholdende, og det viste sig at være rigtigt", siger Hanne Larsen.

Misforståelserne hænger sammen med, at det kan være svært at skelne et intelligent barn for en udviklingsstækket. Kloge børn kan være mere rastløse end almindelige børn, fordi de vil videre og lære nye ting. I deres stræben efter at blive udfordret forsømmer de at træne deres relationer til andre børn, så her er deres kompetencer mangelfulde. Derfor opfatter mange dem som børn med ADHD eller autisme.

"Ifølge personnummeret er eleven måske otte år, intelligensmæssigt svarer han til en 12-årig, men socialt er han kun fem-seks år. Der er ikke noget at sige til, at han har svært ved at indpasse sig i en 2. klasse", siger Hanne Larsen.

Eleverne får øget deres selvforståelse

Projektet i Hørsholm kører på andet år og omfatter i år 38 elever fra alle kommunens skoler. De mødes halvanden time hver gang og følger enten en naturvidenskabelig eller en humanistisk linje.

"Eleverne skal være bogligt begavede for at komme med i projektet. Børn med andre intelligenser kan finde udfordringer i musikskolen eller i idrætsforeningerne", siger Hanne Larsen.

Børnene skal igennem en form for visitation, som foretages ud fra beskrivelser fra forældrene, lærerne og måske eleven selv.

"Vi samler børnene på små hold, hvor de møder nogle, der minder om dem selv. Første gang en dreng fra 4. klasse så, hvem der ellers var med på hans hold, udbrød han til én han kendte: 'Gud, er du også sådan én'. Det øger deres selvforståelse, at andre er lige som dem selv. Og så kan de udfordre hinanden fagligt", fortæller Hanne Larsen.

Sidste år var evalueringen blandt undervisere, elever og forældre meget positive.

"Vi er overraskede over, hvor stor betydning undervisningen har for de udvalgte elever. Der er trods alt tale om en forholdsvis lille indsats. Men mange højtbegavede børn kan være ensomme, og de har svært ved at finde ud af sig selv, for de kan godt se, at de adskiller sig fra gennemsnitseleven", siger Hanne Larsen.

Eleverne i projektet er faldet mere til ro i deres hjemklasser, de har fået mere selvindsigt og selvtillid, og de mere stille af dem kommer lidt mere på banen i den almindelige undervisning.

Tilbudet bør indgå i specialundervisningen

Projektet er sidestillet med fritidsundervisning, men Hanne Larsen kunne godt tænke sig, at undervisningen kørte på lige fod med andre tilbud fra specialundervisningen.

"Vi kan ikke pålægge lærerne at tilrettelægge undervisningen efter en enkelt elev. Så meget kan man ikke differentiere. Men det kunne være spændende, hvis undervisning for børn med særlige forudsætninger var med i viften af tilbud fra skolens kompetencecenter", siger hun.

Eleverne i Hørsholm eksperimenter, afprøver hypoteser, løser matematiske opgaver på højt niveau, læser voksenlitteratur, arbejder i forfatterskole, analyserer film og studerer græske filosoffer. De har også gæstelærere.

"Vi har blandt andet haft et hold på Danmarks Tekniske Universitet, hvor de hørte en mor forelæse om nanoteknologi", fortæller Hanne Larsen.