Holland inspirerer dansk beskæftigelsespolitik

I 2001 gik begyndte man i Holland i høj grad at bruge private aktører, når ledige skulle i arbejde. Men undersøgelser har vist, at de private aktører ikke er billigere eller bedre end det offentlige system. En høring i dag sætter fokus på modellen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er FTF, LO og Beskæftigelsespolitisk netværk, der i eftermiddag holder en høring, der sætter fokus på de hollandske erfaringer med beskæftigelsesindsatsen. Det er en model, der har været en stor inspirationskilde for den danske beskæftigelsespolitik.

Professor Jacob Torfing fra RUC har kigget nærmere på forskningsresultater, der blandt andet beskæftiger sig med effekter af indsatsen i Holland.

"Det har indtil nu været en temmelig nedslående oplevelse", konstarer professoren i FTFs nyhedsbrev Resonans.

Han mener, at et af problemerne er, at de svageste grupper af ledige bliver overset. Aktørerne går efter de stærkeste ledige. De ledige, som er svære at få i arbejde bliver hurtigt parkeret på et sidespor.

"Det sker, fordi udsigten til gevinst for de præstationslønnede private aktører er ringe i forhold til den nødvendige indsats", skriver Resonans.