Jeg har aldrig helt forstået valget af titel til Alineas historiesystem til mellemtrin og overbygning, "Klar, parat, historie!" Lidt for kækt, men med undertoner af en moderne tilgang til at formidle historie. Og så falder paraderne. Et anderledes historiesystem med de gode historier i centrum og med empati for både fællesskab og individ.

Med tungen lige i munden åbner jeg elevbogen til 8. klassetrin. Jeg er godt klar over, at det bliver koncentreret og intensivt. Et blik på indholdsfortegnelsen har inden da gjort det klart, at jeg i løbet af knap 160 sider skal igennem 42 overskrifter med tekst og billeder som ligeværdige formidlere.

Det er folkeskolens historiekanon, der er udgangspunktet for indholdet. Disse fremhæves i punktform i forordet til lærervejledningen, som i det hele taget er overskuelig og tydelig i sin opbygning. Med afsæt i tiden efter første verdenskrig og frem til den 4. maj 1945 veksles der mellem danske og verdenshistoriske kendsgerninger. Ad kronologiens snørklede veje. For snorlige er historien aldrig, og det ved forfatterne godt. Derfor tilskynder de den lige så vægtige sammenhængsforståelse ved at understrege resultaternes afhængighed af den professionelle lærer. Med andre ord: Til hver overskrift skal der forberedes og researches grundigt, for risikoen for overfladisk og luftig gennemgang ligger hele tiden og lurer.  

Der skal løbes stærkt, hvis hvert kapitel skal nå at bundfælde sig i elevernes bevidsthed. Måske er det derfor, systemet hedder, som det gør?