Et af de historiske emner, som blandt både lægmænd og forskere samler stor interesse, er Den anden Verdenskrig/Besættelsestiden i Danmark og baggrundene i 1930erne. Det gælder også historieundervisningen i folkeskolen.

I de seneste år er nye sider af emnet taget op til undersøgelse og debat, blandt andet tyskertøsene, Frikorps Danmark og stikkerlikvideringerne.

Nu foreligger der så også en bog om Hitlerjugend og andre nazistiske ungdomsorganisationer. Den beskriver særdeles engageret den fanatiske opdragelse og indoktrinering af den tyske ungdom til Hitler-dyrkelse og nazistisk ideologi og tænkning og den fysiske træning af drengene til militær tjeneste og kampbegejstring. Bogen indeholder kapitler om denne opdragelse og træning, om den kritik og modstand mod systemet, som også fandtes, om uddannelse blandt andet i skolen under nazistyret, om rivaliseringen mellem Waffen-SS og Wehrmacht om at rekruttere de bedste af de unge, veltrænede drenge, om oprettelsen af den berygtede Hitlerjugend-division og dens kampe i Normandiet efter D-dag, i Ardennerne ved den tyske modoffensiv i december 1944 og ved Donau i krigens sidste fase. Til slut fortælles også om Hitlerjugend-drengenes sidste »bedrifter« og deres forskellige syn på den indoktrinering, de havde været udsat for.

Bogen er skrevet i et sprog, som nok kun kan klares af de allerfærreste elever i de ældste klasser. Derfor er den især beregnet til lærernes baggrundslæsning, hvis hun/han vil arbejde med denne side af naziregimet eller aspekter inden for delemnet, for eksempel om indoktrineringen i skoleundervisningen eller om modstanden mod indoktrineringen. Bogen kan dog også anvendes direkte i undervisningen, idet der er rige muligheder for reflekterende og vedkommende samtaler med udgangspunkt i et særdeles velvalgt og righoldigt billedmateriale.

Men også som baggrundslæsning for læreren har bogen visse faglige mangler. Jeg savner i høj grad en litteraturliste og måske ved enkelte centrale citater ligefrem henvisninger, så man kunne få lidt at vide om, hvor forfatteren, som jeg i øvrigt ikke får et ord at vide om, har sine omfattende oplysninger fra. Jeg savner også nogle kort over Hitlerjugend-divisionens kampområder, som er så (alt for) detaljeret beskrevet. Og jeg synes måske nok, at forfatteren har en tendens til at fremhæve Hitlerjugend-divisionens heltemod frem for forbrydelsen ved at ofre drengene i en meningsløs kamp for en åbenlyst forkert sag.