Bogen "Daggry" er en skønlitterær fortælling om vores fjerne fortid, da mennesker endnu boede i huler, panderynken sad lavt, og sabelkatten gik rundt og spredte skræk og rædsel. Det er historien om ild, liv, død og hulemalerier og om de første spæde skridt til at nå det privilegerede samfund, vi lever og overlever i i dag. Bro er jæger. Fra han står op om morgenen, til han segner om aftenen. Hovedmåltidet er krebs og muslinger, smagen af kød har han endnu til gode. Et simpelt liv sammenlignet med nutidens, men også et liv, som kun er i kraft af naturen. Og naturen er eksotisk, der hvor Bro bor. Urskov, aber, papegøjer, elefanter, næsehorn og bøfler er lige ved hånden, mens Bros manglende kultivering af jagten endnu gør ham underlegen i forhold til dyrene. Endnu.

For så – ud af lyn og torden kommer ild og med ilden magt. Bros hverdag ændrer sig, den dag han lærer ildens svaghed at kende. Da han evner at kontrollere den og skabe sig et sikkert helle i en skov, som også er fyldt med farer. Sabelkatten. Ilden holder den på afstand. Og sådan går det slag i slag for Bro og hans syn på verden. Forholdet til dyrene ændrer sig. Nu er de ikke længere jævnbyrdige, men et stykke ristet lækkerbisken. Tilliden mellem ham og dem forsvinder, og han må søge væk fra sin lille solplet – søge nye jagtmarker.

Forfatteren til "Daggry", Peter Chr. Pedersen, er 94 år gammel og selv tidligere folkeskolelærer. Han har skrevet en fin lille bog, som sagtens kan bruges til at anskueliggøre menneskets første favntag med livets udfordringer. Det mellemmenneskelige og det nære miljøs foranderlige og lunefulde temperament. Hele tiden på vej, hele tiden i udvikling. På sin vis et godt udgangspunkt for at motivere en interesse og indlede et forløb om emnet – eller som input til en filosofisk samtale om nutidens værdier og viden. Hvor meget klogere er vi i virkeligheden blevet på vores omverden? Der er ikke tale om et decideret undervisningsmateriale, men om et kompetent supplement til  historieundervisningen. Som højtlæsning eller som læs selv.