Debat
Computerspil i undervisningen
Playing History - Slave Trade
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Man må konstatere, at der på nogle områder stadig kan være lang vej til forståelse af inddragelse af computerspil i undervisningen.
Playing History 2 - Slave Trade, med episoden "slavetetris", skal ses i en sammenhæng og ikke som et løsrevet element af spilforløbet. Opgaven illustrerer et logistisk problem med lastning af flest mulige slaver på et skib, hvilket sandsynligvis også har fundet sted i virkeligheden, når man sammenligner med gamle illustrationer og billeder heraf. Man kan undre sig over, at netop USA hidser sig op over denne scene, men det kan måske også skyldes, at det er en del af amerikas historie, som man ikke ønsker yderligere belyst eller levendegjort.
http://nyhederne.tv2.dk/tech/2015-09-08-amerikanere-raser-over-dansk-spil-om-slavehandel
Set i lyset af ovenstående kritik, så kan det være vanskeligt at argumentere for, at den prisbelønnede film 12 Years a Slave kan anvendes til illustration af slavernes forhold i samme periode af historien. Filmen indeholder flere spektakulære voldelige scener, hvor man nærmest selv føler, at man er en del af det historiske drama ud fra fortællingen og kameravinklerne.
Serious Games Interactive har mange gode læringsspil, der gennem rollespil og lignende gør det muligt at forstå sammenhænge i både ældre og nyere historiske konflikter, som kan være vanskelige ellers at leve sig ind i. Spillene forekommer autentiske og ligner derved en række kommercielle spil i deres opbygning og niveau af animation. Spillerne foretager også selv en række valg gennem spilforløbet, hvorved de medvirker i handlinger og oplever konsekvenser heraf.
http://www.seriousgames.net/