Da Trehøje Kommune blev nedlagt, overtog Herning Kommune Vildbjerg Skole, men begejstringen for OPP-skolebyggeri fulgte ikke med.

Når kommunen inden for få år skal bygge nye skoler i Tjørring og Snejbjerg, bliver der ikke indgået partnerskabsaftaler.

Forklaringen er ifølge borgmester Lars Krarup, Venstre, ligetil. Herning Kommune har pengene i kassen til selv at bygge de to nye skoler. OPP-byggeri er løsningen, når man ikke har råd til at løse opgaven selv.

Det er for tidligt at konkludere på OPP-projektet i Vildbjerg, mener borgmesteren. Det radikale byråds- og folketingsmedlem Johs. Poulsen er uenig:

»Det kan godt være, at folk i Vildbjerg har fået en flot skole, men den er alt for dyr, og den kan betyde en skævvridning i kommunen. Vi er bundet til et bestemt drifts- og vedligeholdelsesniveau i 30 år. Skal kommunen ud i en sparerunde på et eller andet tidspunkt, må der skæres dybere på andre skoler, fordi Vildbjerg Skole skal holdes fri«.

En anden ulempe set gennem radikale briller er, at kommunen er bundet til at opretholde skolen i Vildbjerg, selvom børnetallet eventuelt falder.

»Jeg er ikke principielt imod OPP-projekter«, siger Johs. Poulsen. »De kan for eksempel være udmærkede på teknik- og miljøområdet, hvor alle får gavn af det, hvis vi bygger et stykke vej på den måde«.

At Vildbjerg Skole er dyrere end kommunens egne skoler, bekræfter Hanne Østergaard Rasmussen, funktionsleder i Økonomi og Analyse, Herning Kommune.

»Vildbjerg Skole kostede 120 millioner kroner at bygge, men skatteborgerne i Herning Kommune kommer til at betale 265 millioner kroner for skolen, i de 30 år aftalen med det private finansfirma Bank DnB Nord løber. I forhold til en kommunal lånefinansiering af byggesummen er der i de 265 millioner en rentemargin, som kommer det private firma til gode, men modellen indeholder så også en forsikring mod uforudsete vedligeholdelsesudgifter i de næste 30 år«, siger hun.

Argumenterne imod OPP-skoler preller af på skoleinspektør Ole Vestenaa, Vildbjerg Skole. Han mener, at der ligger andre ting bag.

»Det er rigtigt, at det koster penge at vedligeholde skolen, men vi får noget for investeringen. For eksempel får vi malet hvert femte år. På den gamle skole skulle vi være glade, hvis det skete med 20 års mellemrum. Det kan betale sig at holde en skole i ordentlig stand. Bliver den først slidt ned, koster det for alvor dyrt«, siger skoleinspektøren. OPP-byggeri binder en kommune, men:

»Jo flere OPP-projekter en kommune binder an med, jo mindre økonomisk handlefrihed har politikerne. Jeg synes, det er fint, at politikerne ikke har en bold i spil, der hedder vedligeholdelse af offentlige bygninger. Det er nemlig altid den, der får et spark i den forkerte retning«.

Herning Kommune måtte punge ud med 83 millioner kroner, da den 30 år gamle Holtbjergskolen for et par år siden skulle renoveres.

»Den situation kommer man aldrig i på Vildbjerg Skole. Derfor er det noget vrøvl at sige, at vi er dyre for kommunen«, siger Ole Vestenaa.

Det betyder ikke meget for hverdagen, om en skole drives som et OPP-projekt, mener fungerende tillidsrepræsentant på Vildbjerg Skole Lis Madsen.

»Til at begynde med var vi lærere skeptiske over for det. De, der var med i planlægningsgruppen og deltog i møderne om tegningerne, følte sig måske heller ikke taget helt alvorligt, men i det daglige mærker vi ikke noget«, siger hun.

Partnerskab med private firmaer om skolebyggeri og -drift er dog ikke hendes kop te:

»Personligt synes jeg, at en OPP-løsning grundlæggende er forkert. Undervisning og uddannelse er en offentlig opgave, og et firma skal selvfølgelig tjene penge, når det binder an med sådan et projekt«.

I forbindelse med byggeriet af Vildbjerg Skole udsendte Herningegnens Lærerkreds en kritisk analyse af OPP-modellen, og foreningens næstformand Lars Dohn er ikke i tvivl om, at tommelfingeren stadig vender nedad.

»Det vil altid koste mere at lease end at eje«, siger han. »Det er en årsag til at være kritisk. En anden er, at ingen rigtig kender OPP-modellen til bunds. Den bliver oversolgt af politiske årsager, men der er ikke substans bag de pæne ord. Der er i høj grad behov for mere viden. Benchmarkede Herning Kommune med en traditionelt finansieret skole, ville det formentlig blive klart, at OPP er en langt dyrere finansieringsform. Men det vil kommunen helst slippe for«. |

Vildbjerg Skole

Taget i brug: Januar 2006.

Størrelse: Bygninger: 11.600 kvadratmeter. Grund: 72.000 kvadratmeter.

Antal elever: 605 (0.-9. klasse).

Bygget af: MT Højgaard med konsortium.

Drift og vedligehold: Dan-Ejendomme.

Ejer: Bank DnB Nord.

Økonomi: Herning Kommune betaler årligt et beløb for brugsretten til bygningerne, der opgjort over 30 år bliver til 265 millioner kroner. Kommunen betaler desuden over 11 millioner kroner årligt til drift og vedligeholdelse.

Kommunen har deponeret tæt på 50 millioner kroner, fordi den lejer en bygning, som den ellers skulle bruge anlægsmidler på at bygge.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet et tilskud til projektet på 1,2 millioner kroner.

Kontrakt: Herning Kommune er forpligtet til at leje skolen i 30 år og kan herefter købe den. Kommunen kan også købe det aktieselskab, der ejer skolen, og på den måde overtage bygningerne på et tidligere tidspunkt.

Hvad er offentlig-privat partnerskab

- Offentlig-privat partnerskab (OPP) opstod i England for ti år siden, men blev først lanceret i Danmark i 2004 af den nuværende regering.

- OPP er et partnerskab mellem det offentlige og det private til at håndtere offentlige bygge- og anlægsopgaver, der kræver langsigtede investeringer.

- Idéen er, at en kommune udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og serviceydelser i op til 30 år som én samlet opgave. Det giver de private konsortier, der byder på opgaven, incitament til at tænke innovativt og totaløkonomisk og prioritere materialer og løsninger, der er billigst og bedst i et langt perspektiv.

- Det kan for eksempel være, at et privat konsortium står for byggeri, vedligeholdelse og rengøring af en ny skole, og kommunen lejer sig ind. Efter de 30 år kan kommunen vælge at købe bygningen af konsortiet.

- OPP-projekter er bundet af en betalingsmekanisme, der sikrer, at kommunen ikke betaler for mere, end den får. Det betyder, at OPP-selskabet ikke får den fulde betaling, hvis bygningen ikke lever op til den aftalte stand, eller hvis den ikke er færdig til tiden.