Smedning kunne have været en saga blot, men faglige argumenter har gjort, at det nu igen bliver nævnt i fagbeskrivelsen til faget i læreruddannelsen.
Foto: Wisti Pedersen
Metal er reddet i læreruddannelsen
Metal var skrevet ud af den nye læreruddannelse i første udkast. Men gruppen bag fagbeskrivelsen har taget håndværk og designlærernes kritik alvorligt og hevet det ind i varmen igen. Det skal sikre dannelse og undervisningskompetence i skolen.
Det gav mildest talt dønninger blandt håndværk og designlærerne,
da folkeskolen.dk/håndværkogdesign i sidste uge kunne fortælle, at metal ikke var
nævnt blandt de primære materialer i fagbeskrivelsen til den nye
læreruddannelse.
”Jeg kan ikke lade være med
at spørge, om det er den ene eller den anden minister, der bestemmer over
folkeskolen. Man kunne jo aldrig finde på at tone grammatikken ud af tysk”, sagde
næstformand i Den Faglige Forening Håndværk og Design Wisti Pedersen.
Både den Faglige Forening, Fagudvalget for undervisere i
læreruddannelsen, Dansk Metal og Lærerstuderendes Landskreds understregede i
deres høringssvar til Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de mente, det
ville være en stor fejl.
Og på folkeskolen.dk var også Dansk Industri og flere af
de faglige bloggere meget kritiske, ligesom facebookgrupperne har reageret.
Nu fortæller lektor Rachel Zachariassen, som er den ene af
de fire medlemmer i skrivegruppen, til folkeskolen.dk, at de på et møde i
forgårs har valgt at tage metal tilbage i fagbeskrivelsen.
”Vi har ændret det, så metal er kommet med. Metal er et af
de områder, vi ikke har været helt enige om i skrivegruppen, og efter at have
hørt argumenterne fra både Den Faglige Forening, Den Nationale Faggruppe og de øvrige har
vi valgt at skrive det ind igen i den endelige version, vi har afleveret til
ministeriet”, fortæller hun.
Metal i skolen og læreruddannelsen
I Folkeskoleloven fra 1958 var metalsløjd et selvstændigt fag i 6.-9. klasse.
"Metalsløjd har samme pædagogiske mål
som træsløjd; men ud over dette søger man
at give børnene et godt kendskab til metallerne, deres egenskaber og anvendelsesmuligheder, at gøre børnene fortrolige med
de særlige værktøjer, som hører metalarbejde til, og gennem brugen af enkle maskiner at gøre dem fortrolige med maskiners brug samt at skærpe agtpågivenheden
over for farer ved brug af maskiner", hed det blandt andet.
I Folkeskoleloven af 1975 er metalsløjd og træsløjd slået sammen. Men hver del har lige lange selvstændige afsnit.
Med Folkeskolereformen i 2013 blev sløjd og håndarbejde til håndværk og design, men de primære materialer i Fagets Formål er fortsat træ, metal og tekstil.
I læreruddannelsen er metalsløjd et selvstændigt linjefag i 70'erne, og hvis man har tre linjefag, kan man vælge både metalsløjd og træsløjd.
Men i 1981 bliver de to fag slået sammen til ét linjefag, som dog fortsat har begge dimensioner fyldigt beskrevet.
I den nuværende bekendtgørelse er metal nævnt som et af de tre primære materialer.
I udkastet til bekendtgørelsen for den kommende læreruddannelse, er metal væk. Men nu har skrivegruppen føjet det ind i fagbeskrivelsen igen.
Ville give frihed og plads til fordybelse
Rachel Zachariassen fortæller, at samarbejdet i skrivegruppen
har været virkelig godt, og det har været spændende at gå i dybden med, hvad de
hver især synes er vigtigt i faget. Der har været mange gode faglige drøftelser om faget med fokus på både hvad faget indeholder i dag og hvor det er på vej hen.
”Når vi i første omgang landede på ikke at have metal med,
var det fordi, vi dels gerne vil skabe plads til fordybelse. Og dels gerne vil
give større frihed til det enkelt UC. Det har ikke været tanken at fjerne metal, men vi ville gøre det frivilligt
for det enkelt UC, hvor meget man ville inddrage metal”, siger hun.
Underviserne oplever, at det er svært at nå rundt om alle de
ting, man gerne vil have, at de lærerstuderende får kompetencer til at undervise
i. Det er svært at opnå fordybelse og nå at tilegne sig både håndværksmæssige færdigheder og en tilstrækkelig viden om både metal, træ, tekstiler og andre materialer.
"Derfor er det relevant at træffe begrundede og prioriterede materialevalg. I vores tidligere forslag var metal en mulighed på linje med andre materialer. I den bedste af alle verdener var der langt mere tid og rum til at få mere erfaring med det håndværksmæssige, men i den virkelige verden er tiden knap, fordi vi indholdsmæssigt også skal arbejde med en række andre kompetenceområder fx materiel kultur, bæredygtighed, designprocesser og didaktik", forklarer Rachel Zachariassen og fortsætter:
”Vi drøftede også, om det skulle gøres helt åbent, hvilke materialer
man skal bruge, men vi vil gerne have, at der er en grundkerne i faget og sikre
den håndværksmæssige faglighed, så det ikke bliver et klippe-klistrefag”.
Men efter at have læst de mange argumenter for at
beholde metal som et af de nævnte materialer i fagbeskrivelsen, tog gruppen
altså en ny diskussion, og nu var der enighed om at skrive det ind igen.
De
vægtige argumenter for at beholde det var dels, at det fortsat står i fagets
formål i folkeskolen, så lærerne skal være rustet til opgaven. Og dels, at metal
er et materiale, man møder meget i hverdagen.
”Argumentet handler om almendannelsen, det er et materiale,
eleverne bør kende til. Samtidig er der praksisfagligheden, hvor det kan være
en fordel at åbne elevernes øjne for det, så nogle får lyst til at arbejde
videre med metal eller træ eller tekstil på erhvervsskolerne”.
Godt for faget, at argumenterne er blevet trukket frem
Rachel Zachariassen underviser selv i håndværk og design på
læreruddannelsen i Odense, og der har de ikke de bedste faciliteter i forhold
til at undervise i metalarbejde. Men hun underviser også i metal.
Hun sidder også
som formand for Den Nationale Faggruppe af undervisere, og de har også
argumenteret kraftigt for at holde metallet i fagbeskrivelsen.
Udover metallet er der også kommet et indholdsområde om sikkerheden
ved maskiner i fagbeskrivelsen.
”Jeg tænker faktisk ikke, at det har været så dårligt at få
den her diskussion. Det er dejligt, at folk har været så engagerede og givet
deres meninger til kende. Så får vi drøftet faget og trukket argumenterne frem.
Det er godt for faget”, siger hun.