Ph.d. i sløjd Bent Illum er selv uddannet i både metalsløjd, træsløjd og motorlære og har holdt mange kurser i forskellige former for metalarbejdeFoto: Pernille Aisinger
Faglige fyrtårne advarer mod at droppe metal i håndværk og design
Metal er et af de grundlæggende materialer, man bør kende, lyder det fra en række erfarne lærere og undervisere inden for håndværk og design. I udkastet til den nye læreruddannelse er der kun nævnt træ og tekstil, og dermed er metal blevet en ’kan’-opgave for kommende lærere.
Metalsløjd er gået fra at være et selvstændigt fag i
læreruddannelsen og folkeskolen til mindre og mindre afsnit i bekendtgørelser,
og i det udkast til ny læreruddannelse, der er i høring lige nu, er det helt
væk. Har man sin interesse og uddannelse inden for de bløde materialer, kan det måske
være en lettelse, men de faglige fyrtårne i faget, som har stor erfaring med de
hårde materialer, mener det er en kæmpe fejl.
Annonce:
”Eleverne skal i dag lære at bearbejde tekstil, træ og metal,
og det er der en grund til. Det er fordi, det er de materialer, der er
grundlæggende i vores land, og fordi der er en masse håndværksmæssige
færdigheder, der er baseret på de tre materialer”, siger ph.d. i sløjd Bent
Illum, som selv er uddannet i både træ, metal og motorlære.
Han ser fjernelsen af metallet i fagbeskrivelsen som en
konsekvens af, at mange af læreruddannerne ikke selv har færdigheder inden for
metal, og når der så er fagtrængsel, så fjerner man det, man ikke selv kan.
”En del af dem, der underviser på læreruddannelsen, er mere
designere end håndværkere. Det kan jo være fint til designdelen af faget, men
de har ikke en pind forstand på træ og metal, og derfor kan de heller ikke give
det videre”.
Hver gang, der bliver holdt kurser i begyndermetal, så er de
vildt overbookede, fortæller han.
"Metalsløjd har samme pædagogiske mål
som træsløjd; men ud over dette søger man
at give børnene et godt kendskab til metallerne, deres egenskaber og anvendelsesmuligheder, at gøre børnene fortrolige med
de særlige værktøjer, som hører metalarbejde til, og gennem brugen af enkle maskiner at gøre dem fortrolige med maskiners brug samt at skærpe agtpågivenheden
over for farer ved brug af maskiner", hed det blandt andet.
I Folkeskoleloven af 1975 er metalsløjd og træsløjd slået sammen. Men hver del har lige lange selvstændige afsnit.
Med Folkeskolereformen i 2013 blev sløjd og håndarbejde til håndværk og design, men de primære materialer i Fagets Formål er fortsat træ, metal og tekstil.
”Lærerne har brug for det ude i skolen, både i forhold til
fagets mål, men også i forhold til de ting, de vil lave med eleverne. Det er jo aktiviteter som smedning, lodning, støbning og svejsning hvis man tager et §26-kursus. Det er jo områder, eleverne skal kende både i forhold til erhvervsuddannelser, forståelse
af fysik og kemi, og hvis de vil være ingeniører”.
Ove Eskildsen, som gennem mange år har undervist i først
sløjd og siden i håndværk og design på læreruddannelsen, er meget ærgerlig
over, at metal ikke længere står til at være et af de primære materialer.
”Jeg ved godt, at man på mange skoler ikke har faciliteterne
til at undervise i det, fordi man har nedlagt metalværkstederne. Og på
læreruddannelsen i Odense har man fx heller ikke muligheden. Men det er altså
et af de grundlæggende materialer, man bør stifte bekendtskab med”.
Han mener ikke, det giver mening at flytte metal over til de
alternative materialer som fx plast og cement, fordi metal er et mere
grundlæggende materiale, som man møder overalt ligesom træ. Han har selv holdt
en række kurser i, hvordan man kan undervise i metal uden at have
metalværksted, fx ved at støbe, emaljere, nitte og lodde.
Den primære årsag til, at metal bør have en vigtig plads, er
den dannelsesmæssige. Men en afledt konsekvens af at fjerne metal fra faget er,
at eleverne får endnu mindre kendskab til det, der ligger uden for skolen.
”Hvis man ønsker at øge søgningen til erhvervsuddannelserne,
så er det underligt at fjerne metal i forhold til det kæmpe
arbejdsmarkedsområde på metal. Praksisfagligheden lider et knæk og der bliver et
missing link til en stor del af erhvervsuddannelserne”
Ensidigt uden metal
Annonce:
Claus Eriksen, som underviser i håndværk og design på
Brøndbyvesterskoler, troede det var løgn, da han hørt, at metal ikke længere er
nævnt i faget i læreruddannelsen. Han er uddannet i 1984, hvor metal stadig
fyldte meget i et 580 timer stort linjefag. Før læreruddannelse var han
uddannet snedker, og han har i alle årene siden insisteret på kun at undervise
i idræt og sløjd/håndværk og design.
”Det bliver ensidigt, hvis man kun har træafdelingen. Det er
ganske forfærdeligt, hvis du spørger mig. Vi skal jo introducere eleverne til
så mange materialer som muligt, og metal er et uhyre vigtigt materiale. Det vil
begrænse mulighederne meget for, hvad de kan lave, hvis de ikke kan arbejde med
metal, når de går til eksamen”.
På hans skole har de to sløjdsale, et metalværksted og et
tekstilværksted. I øjeblikket er de i gang med at lave papirmessingknive. Han
har også lavet kobberskåle og figurer i tråd. De lodder også, men der må
eleverne på grund af sikkerhedsreglerne kun gøre en lille del af arbejdet.
”Jeg kan godt se, at der ikke er meget tid med de få timer
de har til faget i læreruddannelsen i dag, men så må politikerne forstå, at der
skal flere timer til. Der er så meget eleverne kan lære af de her teknikker. Og
hvis det ikke er nævnt i fagbeskrivelsen, så bliver det noget, man springer
over – særligt når der mange steder heller ikke er lokaler. Og det er virkelig
en fejl”.