Politikerne har ansvaret for at løse rekrutteringsproblemet til lærerfaget. Løsningen skal findes i samarbejde med DLF, lyder budskabet i en udtalelse fra DLF's kongres.

»Det markante fald i søgningen til læreruddannelsen er en udvikling, som de ansvarlige politikere må tage alvorligt. Det er helt afgørende, at lærerfaget bliver et attraktivt valg som fremtidig profession«, står der blandt andet i udtalelsen.

I resolutionen, som kongressen vedtog, bliver der givet fem bud på, hvad man kan gøre for at øge respekten for lærerfaget. Blandt andet bliver det foreslået, at politikere og arbejdsgivere værdsætter lærernes arbejde og engagement i ord og handlinger, at læreruddannelsen bliver en femårig professionsrettet uddannelse på universitetsniveau, og at læreruddannelsen sikres resurser, så undervisningen kan gennemføres på et højt fagligt niveau.

De lærerstuderende argumenterede imod en femårig uddannelse på universitetsniveau.

»De lærerstuderende ønsker sig en fireårig læreruddannelse med tre linjefag placeret på professionshøjskolerne. Vi mener, at professionshøjskolerne er det rette sted at søge inspiration og samarbejde. Det er der, hvor der er pædagoger, ernærings- og sundhedsbachelorer og andre, vi kommer til at arbejde tæt sammen med i dagligdagen«, sagde Kresten Hansen fra Lærerstuderendes Landskreds.

Bent Øxenberg Hansen fra Haderslev Lærerforening ønskede sig heller ikke en læreruddannelse på universitetsniveau.

Hovedstyrelsen ville imidlertid ikke slette ordet universitet, men specificerede i det endelige forslag, at der er tale om en professionsrettet universitetsuddannelse. Anders Bondo argumenterede med, at kongressen for to år siden vedtog, at DLF går efter en læreruddannelse på universitetsniveau.

»Vi har prøvet at signalere, at vi ikke vil have nogle fag på et universitet og så koble noget pædagogik på. Det er en professionsrettet uddannelse, og jeg håber, at det kan være med til at skabe den klarhed, som nogle efterlyser«, sagde han.

At der er brug for at tiltrække flere til læreruddannelsen, stod klart for enhver, da Regitze Flannov fra Fjordkredsen havde fremlagt friske tal fra Nordsjælland. I Frederiksberg-Hundested har 16 ud af 41 nyansatte lærere i dette skoleår ikke en læreruddannelse. I Gribskov er der 18 ud af 47 nyansatte uden en læreruddannelse.

Anders Bondo kaldte tallene dramatiske.

»De viser med tydelighed, at det ikke er os, der tegner et katastrofebillede, når vi gør opmærksom på, at lærermanglen faktisk er en trussel mod kvaliteten i den danske folkeskole. Det er fuldstændig reelt. Med de tal kan vi se frem til, at hvis udviklingen fortsætter, vil vi i løbet af få år få et skolevæsen, hvor op mod halvdelen af lærerne ikke har en læreruddannelse. Det er ganske dramatisk, og derfor bliver vi nødt til at råbe politikerne op«, sagde han.

Kongressen vedtog en udtalelse om, at regeringen og KL har ansvaret for at løse rekrutteringsproblemet til lærerfaget, og at løsningen kun kan findes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. |