"Hvis man ser nærmere på formålene er det iøjnefaldende, at kundskaber og færdigheder fylder ret lidt i forhold til det, man traditionelt betegner som 'elevernes alsidige personlige udvikling'. Det nævnes ikke, at folkeskolen har som formål at forberede eleverne til at kunne klare sig i det videre uddannelsessystem eller i beskæftigelse, ligesom forudsætninger for livslang læring ikke nævnes", hedder det blandt andet i det notat, som DPU-professor Niels Egelund på bestilling fra Undervisningsministeriet leverede i begyndelsen af maj. Midt i juni luftede undervisningsministeren for første gang sin skepsis over for den nuværende formålsparagraf i en artikel i Jyllands-Posten og sagde, at hvis den skulle skrives i dag, ville han have skrevet den anderledes. I sommerferienummeret afFolkeskolenhed det, at formålsparagraffen skulle ændres, når de øvrige reformer af loven var gennemført, og i august meldte Haarder så ud, at paragraffen er for svag og skal ændres.

Undervisningsministeriet bestilte i alt seks notater hos Danmarks Pædagogiske Universitet om blandt andet skoleledelse, skolestart og evaluering op til Globaliseringsrådets møde om 'en folkeskole i verdensklasse', viser aftalen mellem DPU og ministeriet, somFolkeskolenhar fået aktindsigt i.

Professor Niels Egelund fik til opgave at sammenholde folkeskolelovens nuværende formålsparagraf med målet om en folkeskole i verdensklasse. Opgaven var blandt andet at analysere, om der er mangler i formålsparagraffen eller punkter, der bør fjernes, eller om formålsparagraffen er god nok, men der er andre årsager til, at folkeskolen ikke løser sin opgave tilfredsstillende.

Professor Niels Egelunds notat kan læses på folkeskolen.dk's temaside om forhandlingerne om en ny formålsparagraf - www.folkeskolen.dk/formaal