»Vi skal lære af de gode eksempler«. Den sætning har vi hørt igen og igen. På sundhedsområdet, hvor borgerne skal lære af hinandens gode ernæringsvaner. På arbejdsmarkedsområdet, hvor jobcentrene skal lære af hinandens regelforenkling. Og mere end noget andet i folkeskolen, hvor rejseholdet har fartet landet rundt i jagt på gode eksempler.

Månedsmagasinet Undervisere har denne måned set på, hvad der får unge til at komme videre i uddannelsessystemet, og fundet et virkelig godt eksempel. I Glostrup Kommune har man gennem mange år sat to ekstra vejledere af til at holde de unge i hånden hele vejen fra folkeskolen gennem en ungdomsuddannelse og ud til et liv med eksamensbevis og job. Det kan være en snørklet vej. Særligt hvis ens forældre ikke er der til at støtte og hjælpe. Det kræver stor ihærdighed fra den unge såvel som vejlederen. Og et godt samarbejde med folkeskolen. Glostrup har fundet en form, der fungerer - så godt, at de i Skolerådets formandskabs nye rapport om veje til ungdomsuddannelser er Danmarksmestre. I betragtning af de unges familiemæssige baggrund er kommunen simpelthen landets bedste til at hjælpe på vejen ud i voksenlivet. Langt bedre end nabokommunerne, som også har en blandet gruppe børn i folkeskolerne. Her er virkelig et eksempel, som måske kunne bredes ud til hele landet. Eller?

Nej. For Glostrup skal som så mange andre kommuner spænde livremmen ind. Samtidig vil politikerne gerne sikre børnene et rimeligt antal lektioner. Så de ekstra vejledere skal spares væk.

Ikke sært, hvis der sidder et par lærere, vejledere, forældre og unge i Glostrup, som har svært ved at se ideen i at finde gode eksempler, når de ikke bliver gødet og dyrket, men tværtimod stoppet tilbage i jorden.

Og endnu en gang ender opgaven hos læreren. På Vestervangskolen glæder lærer Stine Etwil sig i dag over, hvor godt det går for de unge piger og drenge i hendes klasser, som imod alle odds kommer videre til rigtige job, fordi der står en dygtig vejleder på sidelinjen og giver dem al den støtte og hjælp, de har brug for. Men fremover skal den opgave ligge på hendes skuldre, og hun kan ikke se, hvordan hun skal løfte den.

»Jeg ville blive nødt til at nedprioritere den indsats. Det, man bliver målt på som lærer, er elevernes resultater, så jeg må bruge tiden på at hæve fagligheden for dem, der er der«, siger hun.

Skal man se kynisk på det, giver det selvfølgelig kroner i kommunekassen at fjerne halvandet årsværk på vejlederkontoen. Men om ti år kommer regningen tifold tilbage, når en stor gruppe unge går på kontanthjælp, fordi de aldrig fik en chance. Og i Glostrup vil der stå en flok lærere og vejledere, som hver dag går hjem med tanken om, at de må lade unge mennesker i stikken, som virkelig har brug for en fremstrakt hånd.

Tænk hvis de halvandet årsværk i stedet kunne vise vejen for andre kommuner. |