Anmeldelse

Australien og Oceanien

I serien Verdensdelene

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'New Zealands oprindelige folk, maorierne, har stadig landets dårligste livsvilkår og ringeste job, og mange er arbejdsløse' - 'Indtil 1993 har franskmændene sprængt 200 atombomber i Fransk Polynesien' - minder os om den såkaldte civiliserede verdens manglende forståelse for verdens oprindelige folk. Disse og en mængde andre informationer gør denne vel gennemarbejdede bog til et meget anbefalelsesværdigt materiale i geografi på 6.-8. klassetrin og i samfundsfag på 9.-10. klassetrin.

Tekst og de utrolig flotte tegninger og fotos gør bogen meget spændende at læse. Den giver en lyst til at få mere at vide om det spændende område, der belyses gennem flere kapitler om for eksempel landskab og klima, forskellige kulturer, råstoffer - og med mange aktuelle indgangsvinkler som miljø, atomsprængninger og turisme.

Der sluttes af med en statsoversigt, en årstalsgennemgang, litteratur, stikord og Internetadresser, der alt sammen er med til at gøre bogen særdeles anvendelig for alle geografi- og samfundsfagslærere.