Det er blevet sagt, at vil man ramme trætoppen, skal man sigte efter stjernerne. Det vil vist også være rammende for de mål, FN har sat sig for udviklingen i dele af den tredje verden. Her sigter man efter at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle børn og sikre kvinder ligestilling, nedbringe børnedødeligheden og dødeligheden for gravide kvinder, stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme, sikre et bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab for udvikling.

Danmark er med, repræsenteret af Undervisningsministeriet, som repræsenteres af Danida. Som en del af arbejdet har man valgt at fremme oplysningen i Danmark om de forhold, der skal gøres noget ved.

Saglig information, humor eller skræmmekampagne, hvad virker bedst? Information er jo altid godt, men humor er bedre, i det mindste i øjeblikket, og huskes også senere. Det skræmmende ætser sig ind, men kan føre til fortrængning. Med Bubber som den friskfyragtige, nysgerrige og engagerede dynamo har man her slået flere fluer med ét smæk. Humoren er med, følelserne er med, informationen er skræmmende.

Bubber er sprunget ud af badekarret og er Klods Hans på rejse til enkelte hot spots, hvor de ovennævnte problemer er særligt påtrængende. I Uganda er det hiv/aids, i Ghana mødre- og børnedødelighed, i Tanzania børnedødelighed og malaria, i Bolivia kvinders ligestilling, i Bhutan skolegang og i Vietnam rent drikkevand og bæredygtig udvikling.

På sin ligefremme, ærlige og måske en anelse overfriske facon tramper Bubber rundt i de fremmede miljøer, snakker og snakker med folk og folk med forstand på emnerne. Det vil nok falde nogen for brystet, at han tilsyneladende er så uimponeret, men det virker også ægte og sympatisk, og der er næppe tvivl om, at også Bubber selv tager de ofte barske indtryk til sig. Det er nemlig bestemt ikke det bare sjov, og trods entusiasmen og det positive syn, også på fremtiden, som lægges frem, sidder man tilbage med en beklemmende følelse af håb- og magtesløshed. Og det var vist ikke meningen.

Nå, men nu er udsendelserne jo også beregnet på børn og unge, og de vil forhåbentlig se mere optimistisk på fremtidsudsigterne. De udmærkede og engagerende udsendelser giver også indtryk af forholdene, kulturen, livet og dagligdagen i de respektive lande og vil således kunne anvendes bredere. Man kan også forestille sig, at hele serien vil være for meget, og vil måske nøjes med udvalgte. Og på trods af de dystre betragtninger tidligere er det forfriskende at se, at problematikken kan behandles på en ny og netop forfriskende facon.

På Danidas hjemmeside kan læses mere om FN, målene, udsendelserne og Danmarks bistand. Den vil være en god støtte ved brugen af udsendelserne i undervisningen, og det er også værd at vide, at Danida har en undervisningshjemmeside for børn og unge om ulande: www.u-web.dk