”Man kan godt få et håb om, at der nu sker noget mere med skolernes indeklima”.

Sådan lyder den optimistiske melding fra Anne Gade Iversen, der er projektchef på foreningen Realdanias store skole-indeklimaprojekt. Og det skyldes et netop vedtaget EU-direktiv.

Optimisme på vegne af skolernes indeklima har længe været et mentalt tilvalg efter årtier med en relativt lille udvikling på området. I de fleste kommuner er mange af skolebygningerne nemlig mere end 60 år gamle og lever langt fra op til nutidens lovkrav til sunde bygninger, forklarer projektchefen.

Og hendes forhåbningsfuldhed kommer da også med nogle forbehold.

”Altså, hvis kommunerne både har et overblik over indeklimaet i deres bygninger, og de bliver tvunget til at renovere på grund af et bygningsdirektiv fra EU, så kan jeg se skyggen af et håb”, korrigerer hun.

Mange kommuner er faktisk i gang

Det nye direktiv er vedtaget, og der er også sket en del med hensyn til overblik på indeklimaområdet lige nu.

Som led i Realdanias projekt om skolernes indeklima har 22 kommuner lavet strategier for netop indeklimaet på skolerne. Mange af kommunerne har fået et overblik over, hvordan indeklimatilstanden ser ud på deres skoler og har lavet handleplaner for, hvordan indeklimaet skal løftes. Samtidig deltager 55 kommuner i et kommunalt såkaldt nøgletalssamarbejde, der kort fortalt går ud på at indsamle data om kommunernes bygninger. For eksempel data om skolernes indeklima, fortæller Anne Gade Iversen.

”Det der med at få et overblik og kombinere det med en strategi, det er rigtig stærkt, når man skal til at handle ude på skolerne. Når kommunen har overblikket, kan de blandt andet gå til kommunalbestyrelsen og sige, det er det her vi har brug for”, siger hun og fortæller, hvordan en kommune som Silkeborg for eksempel er lykkedes med at få en pulje, som skolerne kan søge, når de skal forbedre indeklimaet.

”Indeklimaet er jo bare en lillebitte brik i den kommunale diskussion om, hvordan midlerne skal bruges, og derfor er det bare så vigtigt, at kommunerne får lagt en langsigtet strategi, så indeklimamidlerne ikke hele tiden skal genforhandles, når kommunerne mangler penge”, siger Anne Gade Iversen.

Resultatet af de to projekter er, at op med hver fjerde kommune som minimum har sat gang i undersøgelser af skolernes indeklimaproblemer, vurderer projektchefen. Det står i kontrast til den fortælling, der ellers har været om, at kommuner stak hovedet i busken, fordi skolernes indeklima var et alt for komplekst og kostbart problem.

Kommunerne har en unik chance

Selvom den bevægelse, der er sat i gang, efter Anne Gade Iversens overbevisning godt kunne gå hurtigere, så er der storpolitiske begivenheder, der skubber i den rigtige retning.

EU vedtog nemlig i sidste måned et bygningsdirektiv, der forpligter Danmark til at reducere energiforbruget i det offentlige. Ifølge direktivet skal de 16 procent værste offentlig bygninger, når det kommer til energiforbrug, have forbedret energistandarden inden 2030, og tre år senere skal de 26 procent mindst energioptimerede bygninger også være energirenoverede. Det betyder, at kommunerne skal til at energirenovere deres bygninger.

Energirenovering er ikke det samme som indeklimaforbedringer, understreger Anne Gade Iversen, men når nu skolerne alligevel skal renovere, er det en oplagt chance for også at se på luftudskiftningen, lyset, lyden, temperaturen og ruminddelingen i de danske skoler.

Det er også en af de udbredte strategier i kommunerne, viser erfaringerne fra den årelange Realdaniaindsats.

”Der er flere kommuner, der kan se, at det giver mening at få tænkt indeklima ind, når de alligevel skal ind og energieffektivisere. For det er ikke nemt at forbedre indeklimaet, og det koster knaster”, siger Anne Gade Iversersen.

Hvor lang tid, der skal gå, før de danske skoler nærmer sig et acceptabelt indeklima, der overholder de fastsatte grænseværdier for for eksempel CO₂-indhold i luften, tør projektchefen ikke spå om. Men lige nu er der en sjælden vigtigt mulighed for kommunerne.

”Det er vigtigt, at kommunerne husker indeklimaet, når de skal til at energirenovere. Hvis de misser den chance, går der jo rigtig mange år, før de skal pille ved den del af deres bygningsmasse igen”, siger Anne Gade Iversen.