Flot ser Læringshuset i Høje-Taastrup ud, men akustikken generer både lærere og elever, viser en ny brugerundersøgelse. Skolen har i sin korte levetid været plaget af både elev- og lærerflugt.
Foto: Ulrik M. Eriksen, SEES Media
Prestigeskole ramt af elev- og lærerflugt: Ingen rum til ro og fordybelse
Ovenpå lærer- og elevflugt fra skolen Læringshuset har kommunen fået lavet en brugerundersøgelse. Den afslører blandt andet, at forældrene er utilfredse med de fysiske rammer på flagskibsskolen, og lærerne mener, der mangler muligheder for fordybelse. Kredsformand er ikke overrasket.
Skolen Læringshuset i den nye bydel Nærheden er flagskibet for Høje-Taastrup Kommunes
skolevæsen. Med en ambition om så meget projektbaseret undervisning som
muligt, eget lydstudie og en nominering til årets skolebyggeri i 2022 er skolen,
som kostede en halv milliard at bygge, højt profileret og meget omdiskuteret. Personaleomsætningen
har siden åbningen i 2021 været 47 procent. Normalen for hele skolevæsnet er 17,1
procent. Mange elever har også vendt skolen ryggen, og det fik kommunen til at
iværksætte en brugerundersøgelse, som nu er landet.
Lav svarprocent blandt lærere
Rapporten viser, at lige under halvdelen af forældrene til
elever i Læringshuset er tilfredse med skolen, mens 25 procent hverken er
tilfredse eller utilfredse, og 29 procent er utilfredse. Tilfredsheden er størst
blandt forældre til elever i indskolingen og på mellemtrinnet og lavest blandt
forældre til udskolingselever.
Rapporten konkluderer, at der er opbakning til skolens mål og
værdier fra næsten alle lærere og pædagoger, som har svaret. Omkring halvdelen
af dem oplever, at der er en fælles vision for undervisning og læring. 44 procent
af medarbejderne enige i, at skolen arbejder systematisk med at forbedre undervisningskvaliteten,
mens 49 procent mener, at det i nogen grad er tilfældet. Langt de fleste
oplever, at de har indflydelse på beslutninger vedrørende deres klasse og
elever, men er knap så tilfredse med mulighederne for at vælge arbejdsopgaver
fra og til.
Undersøgelsens konklusioner skal dog tages med det
forbehold, at kun 26 lærere og 9 pædagoger har besvaret det anonyme
spørgeskema. Skolen er normeret til 57 lærere, så svarprocenten må betegnes som
lav, hvilket bekymrer den lokale lærerkredsformand Heidi Yoma Rasmussen.
”Jeg
synes, det er et bekymrende besvarelsesgrundlag, ikke mindst på
medarbejdersiden. Hvorfor har man ikke gjort det obligatorisk for lærerne at
svare, fx på et personalemøde? Jeg synes, det er en blandet tilbagemelding, der
ikke helt betrygger i forhold til trivsel og arbejdsmiljø for hverken store
eller små”, skriver hun i en mail til folkeskolen.dk, hvor hun også fortæller, at lærerkredsen tilbød at stå for en undersøgelse, hvor kommunen kunne godkende
spørgsmål, men det afslog de.
Formand for institutions- og skoleudvalget i Høje-Taastrup, Kurt Scheelsbeck (K),
fortæller at man valgte ikke at lade kredsen lave undersøgelsen, fordi både personalet,
elever og forældre skulle undersøges. Og at man i øvrigt ikke er ubetinget glad
for de svar, man har fået.
”Det
er selvfølgelig ikke godt nok, at kun knap halvdelen af forældrene er tilfredse
med skolen. Målet er at Læringshuset skal ligge over gennemsnittet, og
undersøgelsen skal give os en pejling i forhold til, hvor vi skal sætte ind”, siger Scheelsbeck til folkeskolen.dk. ”Skolen er sammen lagt af to skoler med to
forskellige kulturer, og vi arbejder stadig på at integrere dem. Vi fik den
værst tænkelig start, da vi Læringshuset åbnede i efteråret 2021, mens vi stadig
kæmpede med coronarestriktioner. Så det har taget længere tid end beregnet”.
Kurt
Scheelsbeck fortæller desuden, at visse årgange af elever har været særligt udfordret,
hvilket har bidraget til elev- og lærerflugten.
”Det
han vi så imødegået ved at ansætte noget socialpædagogisk personale, som forbliver
tilknyttet skolen, ind til de problemer er løst”, understreger han. ”Der er 100
procents politisk opbakning til, at Læringshuset skal lykkes med at blive en
velfungerende og attraktiv skole”.
Dyrt byggeri med dårlig akustik
Både forældre og lærere problematiserer i deres besvarelser
skolens fysiske indretning med store åbne rum og mangel på egentlige
klasseværelser. Af rapporten fremgår det, at ”familierne (oplever) dog ikke, at
skolens rum giver eleverne tilstrækkelige muligheder for at få ro og for at
fordybe sig. Det er særligt eleverne i udskolingen, som oplever, at skolen ikke
giver mulighed for ro og fordybelse, men oplevelsen findes også på de to andre
niveauer”.
De lærere og pædagoger, har besvaret undersøgelsen er enige:
”...der (er) betydelig skepsis, når det gælder rammernes muligheder for at
skabe tryghed og give eleverne mulighed for at trække sig/få ro og fordybe sig
i fagligt arbejde” .
Kredsformanden
er ikke overrasket over den tilbagemelding, skriver hun.
”Der
er mange, der oplever uro og mangel på rolige steder at trække hen at
koncentrere sig eller blot opleve uforstyrrethed i løbet af skoledagen. Der er
klart behov for at følge den faglige udvikling såvel som trivselsudviklingen
tæt i den kommende tid. Vi ser frem til de lovede tiltag fra politisk side, og
håber, det er tilstrækkeligt. Vi er samtidig ærgerlige over at stå tilbage og
kunne sige: Det var det, vi sagde og frygtede - bl.a. andet på baggrund af
historiske eksperimenter i 70’ernes åbent plan-skoler, storrumskontormiljøer
mv.”
Kurt
Scheelsbeck fortæller til folkeskolen.dk, at man vurderer, der er behov for 5
millioner kroner til at forbedre Læringshusets fysiske rammer. Skolen har
allerede afsat 0,7 millioner kroner til det formål og kommunen har fundet 0,9
millioner. De resterende skal byrådet i Høje-Taastrup finde, hvis planen skal
kunne udføres. Det regner udvalgsformanden med vil kunne gennemføres.
”I
betragtning af at vi har bygget en skole til 500 millioner, er de sidste
millioner, der skal til for at den fungerer optimalt, jo ikke en stor udgift”.
Kredsformand håber lærerflugt stopper
Kredsformand Heidi Yoma Rasmussen håber, at de forskellige tiltag vil lægge en dæmper på den store personaleomsætning.
"Jeg bemærker, at flere i undersøgelsen understreger håbet om, at den høje
personaleudskiftningsfrekvens nu stopper", skriver hun. "I lyset af de få besvarelser fra
medarbejderne må det siges at være bemærkelsesværdigt. Og det er da også vores (kredsbestyrelsens, red.) allerstørste bekymring. For den høje personaleudskiftning er en bombe under
indsatsen for øget trivsel og kvalitet".