Flot ser Læringshuset i Høje-Taastrup ud, men akustikken generer både lærere og elever, viser en ny brugerundersøgelse. Skolen har i sin korte levetid været plaget af både elev- og lærerflugt.

Prestigeskole ramt af elev- og lærerflugt: Ingen rum til ro og fordybelse

Ovenpå lærer- og elevflugt fra skolen Læringshuset har kommunen fået lavet en brugerundersøgelse. Den afslører blandt andet, at forældrene er utilfredse med de fysiske rammer på flagskibsskolen, og lærerne mener, der mangler muligheder for fordybelse. Kredsformand er ikke overrasket.

Skolen Læringshuset i den nye bydel Nærheden er flagskibet for Høje-Taastrup Kommunes skolevæsen. Med en ambition om så meget projektbaseret undervisning som muligt, eget lydstudie og en nominering til årets skolebyggeri i 2022 er skolen, som kostede en halv milliard at bygge, højt profileret og meget omdiskuteret. Personaleomsætningen har siden åbningen i 2021 været 47 procent. Normalen for hele skolevæsnet er 17,1 procent. Mange elever har også vendt skolen ryggen, og det fik kommunen til at iværksætte en brugerundersøgelse, som nu er landet.

Lav svarprocent blandt lærere

Rapporten viser, at lige under halvdelen af forældrene til elever i Læringshuset er tilfredse med skolen, mens 25 procent hverken er tilfredse eller utilfredse, og 29 procent er utilfredse. Tilfredsheden er størst blandt forældre til elever i indskolingen og på mellemtrinnet og lavest blandt forældre til udskolingselever.

Rapporten konkluderer, at der er opbakning til skolens mål og værdier fra næsten alle lærere og pædagoger, som har svaret. Omkring halvdelen af dem oplever, at der er en fælles vision for undervisning og læring. 44 procent af medarbejderne enige i, at skolen arbejder systematisk med at forbedre undervisnings­kvaliteten, mens 49 procent mener, at det i nogen grad er tilfældet. Langt de fleste oplever, at de har indflydelse på beslutninger vedrørende deres klasse og elever, men er knap så tilfredse med mulighederne for at vælge arbejdsopgaver fra og til.

Undersøgelsens konklusioner skal dog tages med det forbehold, at kun 26 lærere og 9 pædagoger har besvaret det anonyme spørgeskema. Skolen er normeret til 57 lærere, så svarprocenten må betegnes som lav, hvilket bekymrer den lokale lærerkredsformand Heidi Yoma Rasmussen.

”Jeg synes, det er et bekymrende besvarelsesgrundlag, ikke mindst på medarbejdersiden. Hvorfor har man ikke gjort det obligatorisk for lærerne at svare, fx på et personalemøde? Jeg synes, det er en blandet tilbagemelding, der ikke helt betrygger i forhold til trivsel og arbejdsmiljø for hverken store eller små”, skriver hun i en mail til folkeskolen.dk, hvor hun også fortæller, at lærerkredsen tilbød at stå for en undersøgelse, hvor kommunen kunne godkende spørgsmål, men det afslog de.

Formand for institutions- og skoleudvalget i Høje-Taastrup, Kurt Scheelsbeck (K), fortæller at man valgte ikke at lade kredsen lave undersøgelsen, fordi både personalet, elever og forældre skulle undersøges. Og at man i øvrigt ikke er ubetinget glad for de svar, man har fået.

Om bruger-undersøgelsen

Det er analyseinstituttet Epinion, som har lavet undersøgelsen på vegne af Høje-Taastrup kommune.

Elever og forældre har besvaret spørgeskemaet sammen og deltaget i et dybdeinterviewet sammen, så ‘familien’ bliver den primære dataenhed i undersøgelsen. I alt har 122 familier (heraf 65 indskolings-, 27 mellemtrins- og 30 udskolingselever) besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og otte familier har deltaget i dybdeinterview

Undersøgelsen blandt det pædagogiske personale er datamæssigt funderet på en spørgeskemaundersøgelse (besvaret af 26 lærere og 9 pædagoger) og kvalitative data i form af et fokusgruppeinterview med 9 lærere og pædagoger.

”Det er selvfølgelig ikke godt nok, at kun knap halvdelen af forældrene er tilfredse med skolen. Målet er at Læringshuset skal ligge over gennemsnittet, og undersøgelsen skal give os en pejling i forhold til, hvor vi skal sætte ind”, siger Scheelsbeck til folkeskolen.dk. ”Skolen er sammen lagt af to skoler med to forskellige kulturer, og vi arbejder stadig på at integrere dem. Vi fik den værst tænkelig start, da vi Læringshuset åbnede i efteråret 2021, mens vi stadig kæmpede med coronarestriktioner. Så det har taget længere tid end beregnet”.

Kurt Scheelsbeck fortæller desuden, at visse årgange af elever har været særligt udfordret, hvilket har bidraget til elev- og lærerflugten.

”Det han vi så imødegået ved at ansætte noget socialpædagogisk personale, som forbliver tilknyttet skolen, ind til de problemer er løst”, understreger han. ”Der er 100 procents politisk opbakning til, at Læringshuset skal lykkes med at blive en velfungerende og attraktiv skole”.

Dyrt byggeri med dårlig akustik

Både forældre og lærere problematiserer i deres besvarelser skolens fysiske indretning med store åbne rum og mangel på egentlige klasseværelser. Af rapporten fremgår det, at ”familierne (oplever) dog ikke, at skolens rum giver eleverne tilstrækkelige muligheder for at få ro og for at fordybe sig. Det er særligt eleverne i udskolingen, som oplever, at skolen ikke giver mulighed for ro og fordybelse, men oplevelsen findes også på de to andre niveauer”.

De lærere og pædagoger, har besvaret undersøgelsen er enige: ”...der (er) betydelig skepsis, når det gælder rammernes muligheder for at skabe tryghed og give eleverne mulighed for at trække sig/få ro og fordybe sig i fagligt arbejde” .

Kredsformanden er ikke overrasket over den tilbagemelding, skriver hun.

”Der er mange, der oplever uro og mangel på rolige steder at trække hen at koncentrere sig eller blot opleve uforstyrrethed i løbet af skoledagen. Der er klart behov for at følge den faglige udvikling såvel som trivselsudviklingen tæt i den kommende tid. Vi ser frem til de lovede tiltag fra politisk side, og håber, det er tilstrækkeligt. Vi er samtidig ærgerlige over at stå tilbage og kunne sige: Det var det, vi sagde og frygtede - bl.a. andet på baggrund af historiske eksperimenter i 70’ernes åbent plan-skoler, storrumskontormiljøer mv.”

Kurt Scheelsbeck fortæller til folkeskolen.dk, at man vurderer, der er behov for 5 millioner kroner til at forbedre Læringshusets fysiske rammer. Skolen har allerede afsat 0,7 millioner kroner til det formål og kommunen har fundet 0,9 millioner. De resterende skal byrådet i Høje-Taastrup finde, hvis planen skal kunne udføres. Det regner udvalgsformanden med vil kunne gennemføres.

”I betragtning af at vi har bygget en skole til 500 millioner, er de sidste millioner, der skal til for at den fungerer optimalt, jo ikke en stor udgift”.

Kredsformand håber lærerflugt stopper

Kredsformand Heidi Yoma Rasmussen håber, at de forskellige tiltag vil lægge en dæmper på den store personaleomsætning.

"Jeg bemærker, at flere i undersøgelsen understreger håbet om, at den høje personaleudskiftningsfrekvens nu stopper", skriver hun. "I lyset af de få besvarelser fra medarbejderne må det siges at være bemærkelsesværdigt. Og det er da også vores (kredsbestyrelsens, red.) allerstørste bekymring. For den høje personaleudskiftning er en bombe under indsatsen for øget trivsel og kvalitet".