Mit anmelderjeg har denne gang opbygget sjældent positive forventninger til det materiale, jeg skulle sætte mig ind i. Det skyldes, dels at forfatterduoen Andersen/Mejlhede med den meget fine samtalebog ”Livet er et mirakel” har gjort god reklame for sig selv, dels at Religionspædagogisk Forlag formentlig ikke deler det til tider indsnævrende fokus på forenklede Fælles Mål-styringen, som andre udgivere af læremidler underlægger sig.

Konklusionen først: Jeg er ikke blevet skuffet. Det lille, overskuelige magasin er hurtigt læst (jeg har været igennem det fra ende til anden to gange, det er heller aldrig sket før); til gengæld er det efterfølgende svært at lægge fra sig. Her er virkelig stof til eftertanken for det åbne sind hos elever og lærer – og alle andre mennesker.

Layoutet er indbydende og ”ungt” – hermed mener jeg med brug af mange forskellige skrifttyper, skriftfarver og skriftstørrelser såvel som en salig blanding af billeder, brødtekst, faktabokse og citater. Og hvert opslag har sin specielle opsætning.

Indholdsmæssigt – jamen, forfatterne tager uden videre fat på de store og tunge emner. Allerede første kapitel, "Begyndelser", rammer lige midt ned i den snak, som vi i ”min” 8.y har brugt lang tid på i det forløbne skoleår: Er jorden blevet til ved en udvikling over milliarder af år (startende med Big Bang) - eller er den gudsskabt, sådan som vi kan læse (hele to beretninger) om i Bibelens Første Mosebog? Skal vi vægte naturvidenskabens ”hvordan” frem for religionens ”hvorfor” - eller er der i virkeligheden tale om to komplementære synsvinkler, der rummer forskellige sandheder om den samme sag?

Slag i slag går det herefter med emner som liv, det unikke menneske, det uendelige/evige, sandt og falsk, godt og ondt. Hele tiden med den implicitte opfordring til at have alle antenner ude og altså i et layout, hvor velvalgte og fantastiske illustrationer sammen med et væld af citater – Sokrates, Paulus, Kierkegaard, Bohr, Hein med flere – med gavmild hånd strøs ud over siderne. Og skulle man som underviser eller ordstyrer iblandt savne det igangsættende spørgsmål, kan man blot tage udgangspunkt i det, man selv er kommet til at tænke på eller netop har undret sig over.

På faktaniveau undrer det mig (men altså ikke på den gode måde), at delfinen ikke længere skulle være en hval, at det ikke er solvinden, der bestemmer retningen af kometens hale, og at forfatterne præsenterer målgruppen (7.-10. klasse) for en ligning indeholdende komplekse tal. Sådanne små grynt fra det emsige bogholderi piller imidlertid ikke ved den samlede topkarakter til magasinet.