En årligt tilbagevendende begivenhed er udgivelsen af et omfattende og gennemarbejdet materiale til brug for Matematikkens Dag. Også i år er der rigtig mange spændende emner og opgaver at kaste sig over. På selve dagen eller skoleåret igennem.
Hvert efterår
går mange lærere i det ganske land og glæder sig til Matematikkens Dag, der
afvikles i november måned. Ikke fordi de nødvendigvis deltager med deres
klasse – i det mindste ikke på den officielle dato – men fordi Forlaget
Matematik i dagens anledning helt sikkert barsler med en spændende udgivelse,
hvis indhold sædvanligvis rækker til endda adskillige matematikdage.
Annonce:
Indeværende år
udgør ingen undtagelse i så henseende. Og netop til Videnskabsår22, hvor blandt
andet 100 årsjubilæet for Niels Bohrs Nobelpris i fysik markeres, har man meget
passende valgt det overordnede tema matematik og videnskab.
Opbygningen af
det gedigne og indbydende layoutede materiale er også ganske, som det plejer. I
hvert afsnit, elleve i alt dette år, præsenteres vi for spændende opgaver og
aktiviteter på indskolings-, henholdsvis mellemtrins- og udskolingsniveau. Og
går pågældende lærer og klasse all in på bogen, kan man altså komme så langt
rundt i matematikken, at det – næsten – kunne udgøre et helt skoleårs pensum.
Et særkende for
dette årligt tilbagevendende materiale er desuden, at lærervejledningerne – der
ikke er specielt omfattende – er anbragt i umiddelbar forlængelse af de enkelte
afsnits elevsider. Her kan man blandt andet finde den omhyggelige redegørelse
for, hvordan de matematiske stofområder, henholdsvis matematiske kompetencer er
dækket ind. Hele herligheden er uden yderligere omkostning tilgængelig i
pdf-format, hvilket dels er meget praktisk med en så bogstaveligt talt vægtig
udgivelse, dels giver læreren mulighed at plukke, skære til, sammenstille og
eventuelt printe præcis efter sit eget og måske også elevernes hoved(er).
Det er herefter
spændende at gå på opdagelse i, hvilke videnskaber der faktisk kommer på bordet
– og som følge heraf egentlig også, hvad der kunne åbne sig af muligheder for
samarbejde fagene imellem. Lad os bare slå fast, at vi med få udtagelser
bevæger os inden for det naturvidenskabelige felt, og at det som sådan
ud over matematikken mest er fag som fysik og natur/teknologi (herunder
astronomi), der kan og nødvendigvis må inddrages.
Annonce:
Ikke alt er nyt: nogle forløb
og opgaver har vi set før, måske i en anden kontekst eller i en anden
indpakning. Men det er netop kunsten, tænker jeg: eftersom der er bestemte
stofområder, henholdsvis matematiske kompetencer, som eleverne på de respektive
niveauer bare skal stifte bekendtskab med, kan et vist mål af gentagelse
vel ikke undgås. Læremidler til matematik skal, i den mest positive forståelse,
derfor kunne sælge gammel vin på nye flasker, foruden altså at lancere det helt
nye. Også dette års udgivelse formår begge dele.
Læremidler til matematik skal, i den mest positive forståelse, derfor kunne sælge gammel vin på nye flasker, foruden altså at lancere det helt nye. Også dette års udgivelse formår begge dele.
Først to must
read artikler om forsøg på at forklare verden (Anja C. Andersen),
henholdsvis matematisk modellering (Henrik Kragh Sørensen). Dernæst
lægger Afsnit 1 ud med et spændende escaperoom. Her skal eleverne, ved at løse
en stribe udfordrende matematikopgaver, befri en lange række af videnskabens
helte, danske såvel som udenlandske. Dejligt, at vi får lejlighed til at møde Inge
Lehmann, Marie Hammer og Rosalind Franklin foruden de allermest kendte, såsom
Curie, Einstein og Bohr. Og ærgerligt, måske mest ud fra et
fysiklærersynspunkt, at eleverne får så travlt med at takle matematikken, at de
nok ikke levnes megen tid til at gå i dybden med selve videnskabshistorien for
hver enkelt helt.
I de øvrige
afsnit går det slag i slag med forskning i vand, matematik i mennesket,
Leonardo da Vinci, matematik i kunst, matematik og historie, eventyrlig
matematik, nanoskala, Andreas Mogensen, Erastosthenes’ modeller af solsystemet,
chillfaktor, penduler, leg med matematikken, nodevidenskab (det ord har jeg
altså aldrig før set) – man bliver næsten forpustet af sådan en opremsning, og det
er endda kun et lille udpluk fra det samlede katalog af overskrifter og
indhold. Afslutningsvis kan jeg derfor kunne opfordre kraftigt til, at enhver
matematiklærer senest nu anskaffer sig materialet, fysisk og/eller digitalt, og
selv får syn for sagen. Det kunne også komme eleverne til gavn.