Når underklassen er stor, skrumper folkeskolen ofte ind. Det viser fagbladet Folkeskolens og fagbladet Socialpædagogens analyse af forholdet mellem folkeskoler og privatskoler i kommuner, hvor mange indbyggere står uden for arbejdsmarkedet. Analysen tager afsæt i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds klasseinddeling, der opdeler befolkningen i fem klasser, hvor underklassen består af dem, der i længere tid står uden for arbejdsmarkedet. Og analysen viser, at folkeskolen har tabt terræn overfor privatskolerne i flertallet af de kommuner, der har den største underklasse.

Mange privatskoleelever på Lolland Et godt eksempel er Lolland Kommune, der er den kommune i Danmark, der har den absolut største underklasse. De nyeste tal i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds klasseinddeling er fra 2009, og dengang stod næsten en fjerdedel, nemlig 22,5 procent, af indbyggerne på Lolland mellem 18 og 59 år uden for arbejdsmarkedet - mod et landsgennemsnit på 13,5 procent. Samme år var antallet af folkeskoleelever pr. privatskoleelev på Lolland et af landets absolut laveste. Overalt i landet var der flere folkeskoleelever end privatskoleelever - men på Lolland var forskellen langt mindre end andre steder: Hver gang en skoleelev på Lolland pakkede bøger og penalhus for at gå i privatskole, pakkede kun tre lollandske skoleelever tasken for at gå i folkeskole. Mod seks folkeskoleelever pr. privatskoleelev på landplan.

Lolland: Vores folkeskole skal kunne konkurrere med privatskolerne

Tendens går igen Tendensen fra Lolland går igen i de fleste andre kommuner med en stor underklasse. Folkeskolen og Socialpædagogen har kigget på de 13 danske kommuner, der har den største underklasse, nemlig de 13 kommuner, hvor mere end 15 procent af befolkningen stod uden for arbejdsmarkedet i 2009. Og i 10 af de 13 kommuner er billedet det samme som på Lolland: Her var færre folkeskoleelever pr. privatskoleelev end landsgennemsnittet. Kun i tre kommuner var der flere folkeskoleelever pr. privatskoleelev end på landsplan.

Underklassens børn bliver i folkeskolen

Statistikken kan næppe forklares med, at det i overvejende grad er underklassens egne børn, der fylder op i privatskolerne. Ifølge Arbejderbevægelsens analyse er underklassen nemlig den klasse, der bruger  privatskolerne mindst. Således er det kun 9 procent af underklassens børn (15-årige), der går i privatskole mod 23 procent af overklassens børn og 21 procent  af den højere middelklasses børn. (se link til højre)

Lars Olsen: Næppe underklassen, der øger privatskolefrekvensen