Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling
Nu går kun 80 procent i folkeskolen
Andelen af familier, der vælger folkeskolen fra til fordel for en privatskole, bliver ved med at stige. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flere og flere vælger fri- og privatskoler i stedet for folkeskolen. I løbet af de seneste fem år er andelen af elever i folkeskolen faldet med 1,6 procentpoint, så folkeskolen i dag optager 80,8 procent af eleverne i grundskolen. Modsat har de frie grundskoler oplevet en stigning på 2 procent i samme periode. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Ministeriets tal viser samtidig, at folkeskolens elever også i stigende grad vælger folkeskolen fra, når de tager springet til 10. klasse. I 2004/05 gik 45 procent af eleverne i 10. klasse på en kommunal folkeskole. I dag er andelen faldet til 32 procent.
Eleverne vælger folkeskolen fra til fordel for efterskolerne. For i samme periode er andelen af elever på efterskoler steget med 8 procentpoint fra 39 procent til 47 procent. Efterskolerne øger derfor deres forspring til folkeskolen som det mest populære valg blandt eleverne i 10. klasse, som de har haft siden 2007.
Som det kunne læses på folkeskolen.dk i forgårs, stiger antallet af friskoler til næste år, hvor der er anmeldt 23 nye friskoler. Otte sker på baggrund af nedlæggelser af folkeskoler. Potentielt kan antallet af nye friskoler nå op på 45 næste år, da der ved siden af de 23 anmeldelser ligger 22 anmeldelser fra sidste år, som endnu ikke er åbnet endnu.
45 friskoler kan åbne om et år
Læs mere
Notat om elever i grundskolen