På otte år er andelen, der får topkarakteren A ved slutningen af 9. klasse i Sverige steget med cirka 100 procent i fagene fysik, teknik, geografi, religion og biologi. I svensk er den steget med godt 80 procent. Gennem de seneste uger har det svenske lærertidskrift Ämnesläraren afdækket en massiv karakterinflation.

Det er de kommercielle, aktieselskabsdrevne friskoler, som er helt særlige for vores naboland, der løber forrest i karakterinflationen, men også i de kommunale skoler stiger karaktererne. Fænomenet er blevet døbt glädjesbetyg, glædeskarakterer.

"Stærke kræfter lokalt presser på, for at lærerne skal give højere karakterer, og her findes det tydelige incitament. Alle bliver glade: eleverne, forældrene og skolechefen, og man slipper for at diskutere med nogen. Det eneste, som går imod, er lærernes professionelle etik", siger professor i nationaløkonomi Jonas Vlachos til Ämnesläraren.

Der gives ca. 50 procent flere A-karakterer på de privatejede friskoler end på de kommunale, men karakterstigningen sker på alle skoler.

"De kommunale har stået imod længere, men nu findes markedsstyringen fuldt ud i hele systemet, og da rammes alle. Er du lærer eller skoleleder i en kommunal skole, så konkurrerer du om de samme elever som de fristående skoler", siger docent i pædagogik ved Göteborgs Universitet Alli Klapp.

Lave karakterer går ud over lønnen

Lærerne vil ikke stå frem med navn, men én lærer fortæller, hvordan skolelederne himler med øjnene, hvis man nævner, at man overvejer at give en elev dumpekarakteren F. Så kommer spørgsmålene om, hvorfor det lige er i dén lærers fag, det går galt, og hvad man vil gøre for at løfte eleven til et E.

"Det værste er skammen", siger læreren til Ämnesläraren og fortæller om en kollega, der aldrig i sine 20 år har ladet sig presse. Men det ses så også på vedkommendes lønseddel.

Det svenske skolesystem skiller sig på mange måder ud fra det danske - og mange andre landes. Individuel lærerløn blev indført i 1990'erne, og senere kom den ekstremt liberale friskolelov, som lader pengene følge eleven, og som betyder, at hver syvende svenske grundskole- eller ungdomsuddannelseselev i dag går i en skole drevet af et aktieselskab. I Stockholm gælder det hver fjerde elev. Sverige har heller ikke nogen afgangsprøver, men derimod nationale prøver/test flere gange i løbet af skoleforløbet, og ideen er så, at den sidste runde nationale test i 9. klasse er en støtte til læreren, når afgangskaraktererne skal gives. De karakterer, der afgør, om eleverne kan komme videre i uddannelsessystemet.

Men karaktererne er bare steget og steget uafhængigt af elevernes præstationer ved de nationale test, og af at Sverige i en lang periode klarede sig dårligere og dårligere i de internationale Pisa-undersøgelser. Chef for Pisa-undersøgelserne Andras Schleicher understreger, at udviklingen er et tegn på karakterinflation:

"Den svenske regering må sikre, at alle elever og forældre for adgang til et retfærdigt, transparent og åbent system", siger han til Ämnesläraren.