Hvis finansloven var en fest, ville både folkeskolen og frie fagskoler stå udenfor og banke på uden invitation, mens de kunne se ind af vinduet på friskolerne, som dansede i det flimrende diskolys.

Elevernes timetal stiger i den danske folkeskole, mens lærerne bliver færre om flere og nye opgaver og større krav. Der er 7.700 færre fuldtidslærere nu end for syv år siden, og mens udviklingen fortsætter går eleverne i skole til en 34 procent længere skoledag end tidligere. Det er en problemstilling, formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, havde håbet, politikerne ville forsøge at afhjælpe i finansloven for 2017.

"Politikerne på Christiansborg har lavet en folkeskolelov, som betyder, at elevernes undervisningstimetal stiger med ikke mindre end 36 procent, uden der er ansat en eneste ekstra lærer til at løse opgaven. Tværtimod fortsætter faldet i antallet af lærere, og nu bliver vi så præsenteret for endnu en finanslov, hvor politikernes ansvar for en god folkeskole er totalt fraværende", siger Anders Bondo Christensen og fortsætter:

"Hvis politikerne på Christiansborg forventer, at ledere og lærere leverer en undervisning til de kommende generationer, der ruster dem til fremtidens udfordringer, så bliver de nødt til at tage ansvar for, at skolerne kan lykkes med opgaven", lyder det fra lærernes formand i en pressemeddelses.

DF og LA til frie fagskoler: Vi lover intet

Til gengæld er frie grundskoler tilgodeset i finansloven. 134 millioner er blå blok blevet enige om at styrke privat- og friskolerne med hvert år, og det vil sige, at tilskuddet stiger fra 73 procent af en udgiften til en gennemsnitlig folkeskoleelev til 75 procent.

'Det boglige Danmark tæsker det praktiske Danmark'

Chokeret. Det er det ord, der beskriver følelsen hos sekretariatslederen hos de Frie Fagskoler, Christian Legarth. Frie Fagskoler er en skoleform, der blev vedtaget i 2015, men som allerede nu har været ramt af besparelser, der har tvunget to frie fagskoler til at lukke. Det var ellers samtlige partier i Folketinget, der stemte for skoleformen, der giver elever uden boglig interesse mulighed for at tage en praktisk forberedende uddannelse, der kan inspirere til mere uddannelse inden for det ikke-boglige.

Frie Fagskoler: Regeringens millionløfte er ren spin

Men der er ikke lagt flere penge til side i finansloven til de frie fagskoler, kun to procentpoints besparelser hvert år, og det er en kæmpe udfordring for den to år gamle skoleform, der risikerer at uddø, mener Christian Legarth. Derfor vil lederne af de frie fagskoler i december holde et møde for at finde løsningen på problemet.

"Vi er chokerede. Frie fagskoler har udfyldt et hul i uddannelsessystemet, og vi har brugt alle de argumenter, vi overhovedet har kunnet, for at prøve at overbevise politikerne om, at vi mangler penge for at overleve. Nu må holde et møde, hvor vi ser på, om vi kan holde skuden flydende. For mig at se er det en kamp mellem det boglige og det praktiske Danmark, og vi må nu se på, om det praktiske Danmark kan vinde", siger Christian Legarth.

Nu vil de første frie fagskoler lukke

Højere tilskud til friskolerne

Imens har friskolerne, fået to procentpoint mere i statstilskud. Formand for børne- og kulturchefforeningen er bekymret for, om det hævede tilskud vil gå ud over folkeskolen.

"Det er BKF stærkt bekymrede for, da det kan være årsag til at øge andelen af børn, som ikke går i folkeskolen. Det kommer til at ske på bekostning af folkeskolen, vores vigtigste kulturbærende og fællesskabets-orienterede institution, idet kommunerne nu skal betale ekstra til staten for hvert barn der vælger en friskole. Penge som ellers ville være gået til kvalitetsudvikling i folkeskolen", lyder det fra Jan Henriksen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen i en pressemeddelse.

Også på folkeskolen.dk's debatsider har der været aktivitet. I debatinlægget "Verdensklasse… Bob bob…" påpeger dansklæreren Katja Gottlieb hyklerien i at kræve en folkeskole i verdensklasse uden at tilføre den ekstra midler i finansloven.

Katja Gottlieb: Verdensklasse... bob-bob...

"Det klinger lidt hult, det der med verdens bedste skole. De seneste år har eleverne i verdens bedste folkeskole fået langt flere lektioner. Og jeg ved godt selv, hvordan kvaliteten af de lektioner er blevet. Svaret burde give sig selv, når man ved, at antallet er lærere faldet med 14% siden 2009. Elevtallet er ikke faldet tilsvarende. Og de lærere, der er tilbage, skal ikke alene varetage det øgede undervisningstimetal; de har også fået flere opgaver. Og som om det ikke var nok, har man med finansloven for 2017 valgt at sætte kronen på reformværket ved totalt at ignorere folkeskolen", skriver Katja Gottlieb.