»Der er et hav af muligheder«.

»Vi har tænkt os at lægge to kolonner sammen«.

»Det der er Dynamit-Harry«.

»Preben Kaas hedder han«.

»Det ligner Dynamit-Harry på det mærke«.

»Se nu på tallene i stedet for«.

Det er mandag formiddag. 4. klasse på Elling Skole nord for Frederikshavn har matematik, og de 23 elever arbejder med nominelle værdier på frimærker, som de klæber på plancher. Lærer Iris Krogh hjælper en gruppe elever, der har lidt svært ved at huske, hvad opgaven går ud på.

Der er lidt uro i klassen. Et par elever har ikke klistret frimærker på. Andre, der er færdige med at regne, begynder at snakke højere og højere.

»Skal vi lige tage vores øvelser?« spørger læreren, da alle er samlet i klassen efter gruppearbejdet.

»Prøv at rejse jer op«.

I løbet af få sekunder står alle eleverne bag deres stole, og der er næsten helt stille.

»I stiller jer sådan, at I kan mærke, at I har gulvet under fødderne«.

»Så trækker I vejret helt ned under navlen«.

»Det gør I lige et par gange mere«.

Eleverne står helt roligt, nogle lukker øjnene. De fleste koncentrerer sig dybt.

»Næste gang lader I, som om I puster luften helt ned mellem tæerne. Det gør I tre gange«.

»Kan I mærke, at I bliver tunge. Det er godt, at der er beton nedenunder, så vi ikke falder igennem«.

»Så mærker I jeres fødder og så lægmusklen«.

»Gå op til rumpen. Prøv at spænde musklerne«.

»Så op til skuldrene. Prøv at løsne lidt«.

Iris Kroghs meldinger på lavmælt vendelbomål bliver fulgt op af balder, der strammes, og skuldre, der daler.

Øvelsen fortsætter lidt endnu, så man når omkring hoved og ansigt.

»Må jeg lige gå lidt tilbage?«

Lars Birch Mogensen har gjort øvelserne sammen med eleverne. Han vil lige lidt tilbage i øvelsen.

»Prøv at trække vejret ned under navlen igen. Tænk så jeres vægt nedad og svar igen med kroppen, når vi skubber jer let på skulderen«.

»Hold fast, hvor du er svær at blæse omkuld«.

»Prøv lige at få luften længere ned. Helt ned til tæerne. Ja, nu er du tung«.

De to lærere går rundt. Skubber let på hver elevs ene skulder og så den anden. Bagefter får den ene hofte et puf. Alle elever står helt stille og modtager med stor alvor påvirkningerne.

Næste øvelse tager udgangspunkt i, at man ikke kan forestille sig ro, uden at der eksisterer uro. Derfor får eleverne besked på at bevæge sig frit og sætte lyd på, så man kan høre, at de er der.

Det lykkes til overmål.

»Prøv at fokusere igen. Træk vejret dybt«.

»Så sætter højremanden sig ned, og venstremanden stiller sig bag ved stolen«.

»Lad hænderne hvile let på skuldrene«.

Denne øvelse går ud på at massere og stryge hinanden blidt på skuldre, arme og hoved, mens eleven, der får massage, koncentrerer sig om at trække vejret dybt.

En dreng slår hættetrøjen op, en anden bevæger sig lidt overdrevet under massagen. Resten af eleverne udstråler lige dele alvor og velvære. Efter en kort massage bytter eleverne roller, så den anden halvdel kan blive masseret.

»Nu holder vi for i dag og tager fat på matematik«.

På alle borde dukker der boghæfter op.

Eleverne begynder at løse opgaver. Der er mange spørgsmål, men støjniveauet er mærkbart lavere end før øvelserne, og et hastigt overblik tyder på, at der er blyanter, hæfter og arbejdsopmærksomhed overalt.

Lars Birch Mogensen har skrevet nogle sider i et kladdehæfte om, hvorfor man på Elling Skole beskæftiger sig med eksistentiel og spirituel intelligens, men han vil hellere tale om at fremme nærvær, opmærksomhed og fordybelse eller endnu bedre om praktiske teknikker.

»Jeg ved godt, at der er tale om gamle øvelser, som er blevet brugt til meditation i forskellige trossamfund, men vi vil ganske enkelt gerne lære eleverne noget praktisk, som de kan bruge, når det passer dem, og som de måske kan få gavn af fremover«.

Iris Krogh kommer med et eksempel.

»En af eleverne er ivrig rytter. En dag kom hun og fortalte, at hun havde fundet en løsning, når hun var træt, og træningen gik i kludder. 'Så trækker jeg vejret dybt og får luften helt ned i fødderne. Når det er overstået, er jeg klar til at fortsætte', sagde hun«.

»Det er helt jordnært«, fortsætter Lars Birch Mogensen. »Da vi var på lejrskole på Læsø, blev nogle af de urolige drenge meget optaget af at kløve brænde. Når vi vil have dem til at koncentrere sig, beder vi dem bare om at genkalde sig, hvordan de gjorde dengang. Man kan nemlig ikke kløve brænde uden at fokusere 100 procent på, hvor øksen skal ramme«.

Jordnært eller ej. Nogle af øvelserne har en meget lidt fysisk karakter.

»Nogle gange tager vi en fantasirejse, hvor de sidder med lukkede øjne og scanner kroppens forskellige dele. Så fortæller jeg en lille historie, hvor eleverne oplever noget rart. Hvis de kommer ud for nogle trælse situationer i frikvarteret bagefter, kan nogle af dem genkalde den styrke, som de havde under øvelsen. Det øger deres selvværd«, fortæller Iris Krogh.

»Hvis en elev af den ene eller anden grund er et stort kaos indvendig, kan man ikke klare at scanne rundt indvendig. Derfor gør vi meget ud af at fortælle børnene, at de kan sige fra, når de har behov for det. Så siger de bare: Jeg kan ikke være med i dag«, siger Lars Birch Mogensen.

Klassen har arbejdet med teknikkerne et års tid, og eleverne er glade for det.

Trine Lang Højvang Jensen, ti år, synes, øvelserne er behagelige, og at de får hende til at falde til ro. Det bedste er at få jordforbindelse og blive skubbet.

Johan Haslund Birklykke, ti år, er glad for den afveksling, som øvelserne fører med sig. Massage er dejligt.

Signe Svendsen, ti år, slapper af og har det godt bagefter. Hun holder af at blive berørt på skuldrene.

De to lærere er ikke i tvivl om, at øvelserne har gjort det nemmere at få børnene til at koncentrere sig.

»Vi laver en gang imellem en 'walk of attention'. Det går ud på at gå rundt i en lang række på bare fødder og koncentrere sig om forskellige ting. Det kan være lyde, der er tæt på eller langt væk, eller det kan være, hvordan det føles i kroppen. Børnene har flere gange været så fokuserede, at elever fra de små klasser, der løber forbi, ikke kan komme i kontakt, hvis de vil vide, hvad der foregår«, siger Iris Krogh.

Arbejdet med Den niende intelligens er en del af Elling Skoles indsats for at styrke lærernes pædagogiske relationskompetence. Altså lærernes evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme egen adfærd uden at fralægge sig lederskabet.

En anden del, der har givet meget, er videofeedback.

Læreren bliver optaget på video sammen med eleven. Bagefter bliver der sat fokus på de positive sider i samværet, som fremgår af optagelsen. De bliver styrket i samværet med eleven.

Arbejdet har stor betydning for alle skolens aktører, ikke mindst for lærerne.

»Før vi for otte år siden begyndte, overvejede jeg seriøst at blive langturschauffør, fordi jeg var ved at køre sur i lærerjobbet. Nu er jeg 57 år og vil fortsætte otte år endnu. Jobbet er blevet sjovt og udfordrende, og jeg lærer selv noget ved at bruge de teknikker, som jeg øver med eleverne«, siger Lars Birch Mogensen.

Så lukker han sit hæfte og skynder sig ud for at passe en frikvartersvagt. |

Elling Skole har ni lærere og 88 elever fra børnehaveklasse til 4. klasse.

Niende intelligens-øvelserne er en del af en samlet treårig indsats inden for relationspædagogik.

Indsatsen sker i samarbejde med cand.psych. Helle Jensen, psykologfirmaet Godrim og Rønsholdt og firmaet Krop og Kultur.