En femtedel af eleverne i folkeskolen var væk mere end 10 procent af undervisningstiden sidste skoleår, viser nye fraværstal fra Styrelsen for It og Læring. Året før var det mere end en fjerdedel af eleverne, der havde så stort fravær. 

Det gennemsnitlige fravær fra folkeskolen er faldet fra otte procent til syv procent. Det er dog stadig højere end før corona. 

Før pandemien lå det gennemsnitlige fravær stabilt på fem-seks procent, men i de to coronaskoleår var der et højt sygefravær, som medførte en markant stigning i det samlede fravær.

"Jeg er glad for, at det går den rigtige vej med fraværstallet i folkeskolen", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en nyhed på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

"For den enkelte elev kan et højt fravær jo få stor betydning både socialt og fagligt. Derfor er det vigtigt, at vi følger udviklingen og særligt er opmærksomme på de elever, som har mange dage, hvor de ikke kommer i skole. Hvis vi skal reducere skolefraværet endnu mere, tror jeg, det er vigtigt at inddrage de voksne, som er tættest på barnet. Lærerne, pædagogerne og forældrene ved ofte bedre end os politikere, hvad der skal til for, at eleven kommer i skole".

Tidligere PPR-psykolog Frederikke Skaaning Knage har i år forsvaret sin ph.d.-afhandling om børn og unge med langvarigt skolefravær. I et interview på folkeskolen.dk/PPR opfordrer hun til, at lærere, skoleledelse, PPR og forældre i stedet for at lede efter årsagen til fraværet søger efter løsninger i fællesskab. Også gerne uden for skolen: 

”Hvis det lykkes at få barnet til at melde sig til programmering i ungdomsskolen, skal man se det som et skridt på vejen fremfor at konkludere, at det ikke har noget med skolen at gøre. Målet er at få barnet tilbage i skole, men man er nødt til at tænke pragmatisk, for det nytter ikke at presse barnet”, siger Frederikke Skanning Knage til folkeskolen.dk/PPR.