Obligatoriske 1. og 2. fremmedsprog i folkeskolen – en succeshistorie om sproglig mangfoldighed?

Af lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, Læreruddannelsen UCC.

Opsummering af det centrale indhold i denne tekst: en stor undren over en monosproglig udmelding fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), hvor jeg på folkeskolen.dk kan læse, ministeren i weekenden præsenterede regeringens tysklandsstrategi på Folkemødet. ”Tysk skal styrkes i folkeskolen, på læreruddannelsen og i efteruddannelsen af lærerne” med referencer til Danmarks samhandel med Tyskland. Iflg. journalist Pernille Aisinger give ministeren udtryk for en nødvendig satsning på tyskfaget fra grundskole til universitet og siger: "Tyskundervisningen i folkeskolen var ikke af den kvalitet, vi gerne ville have. Når den ikke er så interessant, er der færre, der vælger det, færre studerende gør, at universiteterne må lukke fagene. Vi skal have skabt den positive spiral - helt ned i folkeskolen. Ved at tysklærerne får nogle bedre værktøjer, får bedre efteruddannelse, og at dem, der kommer ud og underviser, har tysk som linjefag, så de ved, hvad det er, der kan gøre tysk mere interessant, end mange af os oplevede i grundskolen", svarede han.

Er en politisk underkendelse af et fags faglige niveau grundlag for en særlig politisk satsning?

Denne monosproglige udmelding hænger overhovedet ikke sammen med den sproglige mangfoldighedsmodel, som både folkeskolereformen fra 2013 og den nye gymnasiereform fra maj 2016 bygger på. Ligeledes understøttes udenrigsministerens! udtalelser om manglende undervisningskompetencer i tyskfaget i grundskoleregi ikke af Undervisningsministeriets dokument ”Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 fra maj 2016.

Må vi bede om den sproglige mangfoldighedssatsning, sådan som de to aftaletekster lover forældre og elever i folkeskole- og gymnasieregi. Må jeg opfordre til, at de to aftaletekster respekteres af de politiske partier, som har indgået dem, og at der i den kommende nationale sprogstrategi satses på en mangfoldighed i udbud af fremmedsprog i Danmark fra folkeskole til universitet.

Læs med nedenfor…

I aftaleteksten af 7. juni 2013 om folkeskolereformen mellem den daværende regering og et flertal i Folketinget er der et stærkt fokus på nødvendigheden af en flersproget indsats for flere og mere fremmedsprog i folkeskolen. Der lægges stor vægt på, at alle elever lærer minimum to fremmedsprog og træffer et valg mellem tysk og fransk på 5. klassetrin. Endvidere vil der være mulighed for et tilvalg af et tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klassetrin.

”2.2. Styrkelse af fremmedsprog

Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber – ikke mindst i engelsk. Derfor skal eleverne have mere undervisning i fremmedsprog.

Når man skal begå sig i en global verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Langt de fleste børn møder allerede engelsk i en tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor indføres engelsk fra 1. klasse. (…)

En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet – både i Danmark og i udlandet. For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i

tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. (…) Tilbudsfag i tysk/fransk omdøbes samtidig til ”2. fremmedsprog”.

Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde”.

I aftaleteksten af 3. juni 2016 mellem den nuværende regering og et flertal i Folketinget er der et stærkt fokus på brobygning mellem de sproglige kompetencer, som eleverne har med sig fra folkeskolen og ligeledes fortsat et stærkt fokus på den sproglige mangfoldighed i udbud af fremmedsprog på både begynder- og fortsætterniveau:

”Stærke sprogprofiler

Forligskredsen er enig om, at flere elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og flere elever skal vælge sprog. Derfor er det blandt andet afgørende, at eleverne i de gymnasiale uddannelser bygger ovenpå de sprogkundskaber, de opnår i grundskolen, uanset om de vælger fortsætter- eller begyndersprog i de gymnasiale uddannelser.

Strukturen i de nye studieretninger fremmer derfor, at flere skal vælge fortsættersprog, herunder spansk, der etableres som fortsættersprog. I studieretninger, hvor eleverne i alt har to sprog, kan tysk A og fransk A udbydes som både fortsætter- og begyndersprog.

Andre begyndersprog end fransk og tysk, for eksempel spansk som begyndersprog, kan udbydes i studieretninger, hvor eleverne har tre (eller flere) sprog for at styrke den sproglige indlæring ved, at sprogfagene understøtter hinanden. (…)

En national sprogstrategi skal bl.a. sikre, at fødekæden styrkes fra folkeskolens 2. fremmedsprog til fortsættersprog i gymnasiet. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan de ændrede strukturer for 2. fremmedsprog vil påvirke elevernes valgmønstre, herunder om de har den tilsigtede virkning. Derfor skal udviklingen i elevernes valgmønstre i forhold til sprog følges og forelægges forligskredsen, da målet er at øge andelen af studenter, der har tre eller flere sprog.

Etablering af spansk som fortsættersprog.

For at opretholde en sproglig mangfoldighed og fastholde ønsket om stærke sproglige kundskaber oprettes spansk som fortsættersprog, da spansk er under etablering som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Spansk som fortsættersprog vil kunne indgå i studieretninger på samme måde som de øvrige fortsættersprog, for de elever, som har haft spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen. (…)

Begge aftaletekster giver således udtryk for en stor og fælles politisk forståelse for, at en sproglig mangfoldighed i udbud af fremmedsprog i lange læringsforløb er nødvendige som både kompetencer og dannelseselement for danske elever og kommende lokale og globale borgere. FANTASTISK og en stor tak til alle de politikere, der står bag de to reformer for en sådan fremsynethed i forhold til at se et mangfoldigt udbud om mangesprogede kompetencer i et fremtidigt perspektiv for danske elever, studerende og kommende medborgere i en global verden.

Vi kommer dermed også til at udbyde en model for et mangesproget udbud af fremmedsprog, der matcher vores nabolande både i nord og syd.

Har vi så kompetente sproglærere i folkeskolen, som udgør grundstenen i relationen mellem undervisning og læring i uddannnelsesregi. Udenrigsminister Kristian Jensen har jo lige udtalt sig negativt om tysklæreres undervisningskompetence?

Undervisningsministeriet har i maj måned 2016 udsendt ”Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016. I dette dokument kan man læse, at ”de bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk og tysk, der alle har en kompetencedækningsgrad på over 90 procent”. (…) ”De fag, hvor undervisernes kompetencer udnyttes bedst, er tysk, matematik, dansk og engelsk”.

Af tabel 4 ’Undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej, 2015/2016 fremgår følgende tal:

Antal undervisere: fransk 1.022. Heraf underviser 461 lærere i faget, hvorimod 561 ikke underviser i faget. Det vil således sige, 55% uddannede fransklærere ikke underviser i faget.

Antal undervisere: tysk 4.179. Heraf underviser 3.335 lærere i faget, hvorimod 844 ikke underviser i faget. Det vil således sige, 20% af uddannede tysklærere ikke underviser i faget.

Antal undervisere engelsk: 11.152. Heraf underviser 8.430 i faget, hvorimod 2.722 ikke underviser i faget. Det vil således sige, at 24% ikke underviser i faget.

Således må man kunne opsummere, at der er flest uddannede sproglærere i engelsk og færrest i fransk, og at et flertal af de franskuddannede ikke underviser i faget. Det må samtidig indikere, at når der er en dækningsgrad på over 90 % i tysk og fransk, så går der en del uddannede fransklærere rundt i den danske folkeskole – uden at anvende deres underviserkompetencer i faget. Samtidig understreger tabellen, at der er en god kompetencedækning i alle tre sprogfag.

Spansk udbydes ikke – endnu – i læreruddannelsen, så derfor indgår faget ikke i tabellen, må man formode.

Må jeg opfordre til, at de to aftaletekster respekteres af de politiske partier, som har indgået dem, og at der satses i den kommende nationale sprogstrategi på en mangfoldighed i udbud af fremmedsprog i Danmark.