"Åh nej, fri os for endnu en reform!". Det siger den parisiske lærer, Yves Aillon, efter, at den franske undervisningsminister Francois Fillon har forelagt en ny undervisningsreform. Og mange andre franske lærere er imod reformplanerne.

Forskellige franske regeringer gennem det sidste halvt hundrede år har søgt at gøre det meget konkurrende franske skolesystem mindre autoritært og give eleverne en mere ligelig chance til at lære noget. Franske skoler kritiseres for allerede i de første klasser at udvælge de elever, der skal have en akademisk uddannelse og opnå topjob i samfundet, og dem, der udses til almindelige job. Franske skoler bebrejdes i OECD-rapporter for i deres vægt på skriftlige prøver og terperi at gøre for lidt ud af udvikle elevernes personlighed.:

"På det område er især de skandinaviske lande nået langt længere end os", siger den parisiske avis Le Monde.

De fleste franskmænd er enige om, at vidtgående reformer i undervisningssystemet, er nødvendige. Men de kan ikke enes om indholdet af reformer.

82 pct. af franske skoler kontrolleres af staten. Resten er fortrinsvis på kirkens hænder. Det centraliserede statsskolesystem skulle gøre det let at reformere. Men det gør det tværtimod sværere, fordi reformerne skal komme "oven fra", fra Undervisningsministeriet frem for at komme fra en bevægelse af lærere og forældre. De fleste franske grundskolelærere stemmer på venstreorienterede partier.

Undervisningsminister Fillon ønsker, at 100 procent af elever kommer til at forlade skolen med et diplom for grundviden i form af at kunne læse, skrive og regne, tale et fremmed sprog, have et indblik i it og en almen viden om historie, geografi og naturfag. For at råde bod på, at en stor del af den franske befolkning ikke taler engelsk, skal enhver franske skoleelev fra otte års-alderen have to timer om ugen af 45 minutters varighed i William Shakespeares sprog. Eller, hvis de bor i grænseområder lære tysk, spansk eller italiensk.

Skolebørns viden skal grundigere eksamineres, inden de får lov til at rykke op i en højere klasse.

Adfærdsvanskelige børn, der forstyrrer undervisningen og ofte er fraværende fra skolen, skal sættes i specielle klasser med en strengere disciplin. I løbet af de næste fem år skal antallet af sådanne klasser stige fra 300 til 1.500. Børn, der har svært ved at følge med i skolen, skal tilbydes tre ekstra skoletimer om ugen til lektier.

Den franske undervisningsminister forsøger også at gøre noget ved problemet med læreres fravær i gymnasieskolerne, som har fået forældre til at lægge sag an mod skolen og ministeriet. Skolerne forpligtes også til at gøre en indsats for at skaffe vikardækning. Samtidig vil ministeren paradoksalt ikke forpligte sig til automatisk at erstatte de 150.000 lærere, der går på pension i løbet af de næste fem år.

Hans forslag til at forbedre et efter manges opfattelse forældet fransk undervisningssystem kritiseres af de overvejende socialistiske lærerforeninger:

"Det er et tilbageskridt", siger Gerard Aschieri, formand for den største af Frankrigs grundskolelærerforeninger, FSU. Han beklager, at den konservative regering ikke er kommet med en reform, der tager fat på arbejdet med elevernes personlige udvikling.

"Jeg er skuffet over, at vor undervisningsminister efter at have været i tænkeboks i månedsvis er kommer tilbage med så lidt", udtaler Patrick Gonthier, leder af den moderate folkeskolelærerforening Unsa Education.