Der er tale om fire forskellige demonstrationsskoleforsøg, der for regeringens og KL's regning skal skabe ny og brugbar viden om, hvordan it kan bakke folkeskoleelevernes læring op og give lærerne mere tid til at undervise. Forsøgene kommer til at løbe fra skoleåret 2013/2014 og to år frem på udvalgte skoler. De fire projekter, som Ministeriet for Børn og Undervisning har valgt at satse på, er alle projekter, der beror på samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.

"Det her er det største samarbejdsprojekt mellem universiteter og professionshøjskoler hidtil. Det er en opfyldelse af den drøm, der har været om, at professionshøjskolerne skulle blive egentlige forskningsinstitutioner", siger lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard.

Han og videncenterleder samt ph.d. Thomas Illum Hansen er forskningsledere på tre af de fire millionprojekter. De har hermed det forskningsmæssige ansvar, dvs.  ansvaret for metoder, effektmålinger og sammenhængen på tværs af de tre projekter, AUUC-konsortiet har fået bevilliget. AUUC-konsortiet består af Aarhus Universitet, seks professionshøjskoler og Alexandra Instituttet. 

Lærerkompetencer, inklusion og innovation

De tre projekter har hver deres fokus, hhv. "It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv", "Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer" og "It i den innovative skole". Men fælles for dem alle er den detaljerede beskrivelse af, hvad der bliver sat i gang ude på skolerne og den efterfølgende opmærksomhed på, hvad der så kommer til at ske.

"Vi laver nogle meget veldefinerede interventioner, og vi undersøger før, undervejs og efter, hvad det er for kompetencer, eleverne har og udvikler.  Og så spørger vi, hvordan man se interventionen som årsag til udviklingen. På den måde kan vi sige med rimelig stor sikkerhed, hvad der virker og ikke virker", forklarer Bundsgaard.

Nye metoder på dansk jord  

Målingerne af elevernes it-kompetencer vil ikke komme til at ligne de nationale tests målinger. De test, der vil blive foretaget før og efter it-projekternes forløb, bygger derimod på nogle af de tilgange, der bliver brugt i store internatonale studier foretaget af Pisa og International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Sidstnævntes danske afdeling ledes i øvrigt også af Jeppe Bundsgaard.

"Vi kommer til at måle på elevernes computer- og informations- kompetence, altså hvor gode de er til at løse virkelige problemer i verden på computeren. Hvor gode de er til at formulere sig på skrift eller anvende matematik til at håndtere en given udfordring. Det er testværktøjet fra de internationale undersøgelser, vi bruger", fortæller Bundsgaard og tilføjer:

"Det er computerbaserede test, hvor eleverne sidder med virkelige værktøjer og arbejder med virkelige problemstillinger til forskel fra en multiple choice-test".

Projekterne vil ifølge Bundsgaard også tage højde for diversiteten af danske folkeskoler, idet forskerne samtidig med projektforløbet vil lave, hvad de kalder et kontekststudie.

"Hvad er det for ting, der kendetegner de specifikke skoler, deres undervisningsmiljø, skolemiljø og læringsmiljø.  Med andre ord, hvad er det for en type skole med hvilken type pædagogik og elever, vi har med at gøre", eksemplificerer Jeppe Bundsgaard. Ved siden af kontekststudiet har man så et observationsstudie, der hele vejen igennem holder øje med, hvordan interventionen fungerer.   

Ansøgninger på uvm.dk

På Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, uvm.dk, kan alle fire projektbeskrivelser læses, og skoler kan fra i dag ansøge om at blive demonstrationsskole (se link til højre)..