Forskning

Lærere mangler mentorer

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Danmark har man i modsætning til andre europæiske lande ingen stor tradition for mentoruddannelser af lærere. Men i Herning har en forsker nu sat sig for at indsamle viden og erfaringer med forskellige mentorordninger, og hun gennemgår i en ny rapport de mange fordele ved at være mentor.

Mentorrollen kræver en stor pædagogisk, didaktisk og psykologisk viden og indsigt og ikke mindst gedigen erfaring, skriver Lisbeth Lunde Frederiksen i rapporten »Projekt Karrierelærer - Erfaringer med mentorordninger i Herning Kommune«. Hun er lektor og ph.d. ved Videncenter for Skole- og Institutionsstudier.

På baggrund af international forskning og en forundersøgelse i Herning Kommune om at være nyuddannet lærer er der udarbejdet og afprøvet tre forskellige mentorformer:

En »gruppementoring«, en »transparens og supervision« og en »én til én-mentoring«.

Rapporten beskriver de tre forskellige tiltag og tankerne bag dem med efterfølgende perspektiveringer.

At være mentor indebærer mange forskellige opgaver, det være sig informationsformidling, vejledning, støtte, udfordring, observation og supervision, feedback og facilitering af faglig refleksion hos den nyuddannede lærer. Det kan være hensigtsmæssigt, mener Lisbeth Frederiksen, at mentorerne får udviklet denne viden og specifikke kommunikative kompetencer gennem en form for efteruddannelse.

Ifølge rapporten kan mentorordningen være med til at bevare arbejdsglæden som lærer og dermed også fastholde nye såvel som mere erfarne lærere.

Rapporten »Projekt Karrierelærer - Erfaringer med mentorordninger i Herning Kommune« kan downloades på viauc.dk

Læs mere

Rapporten Projekt Karrierelærer