Forsker: Kommunerne er blevet mere aktive

Der er alt for mange projekter i folkeskolen, mener professor på DPU Per Fibæk, der har været evaluator og konsulent på en række udviklingsprojekter.

"Det har været min erfaring, at både skolerne som helhed og den enkelte lærer er involveret i alt for mange projekter. Jeg har talt med mange lærere, som har oplevet, at de enten ikke havde tiden til dem, eller at de ikke anså projekterne som særligt vigtige", fortæller han.

Ifølge Per Fibæk bidrager det til mængden af projekter, at Undervisningsministeriet og kommunerne lægger projekter ned over skolerne på samme tid.

Christiansborg om kommunernes projektitis: Utilstedeligt

"Projekterne fra både ministeriet og kommunerne kan i og for sig være fornuftige og udmærkede, men det er mængden, der er et problem. Det fører til et halvhjertet projektmageri, når der er så mange, og at de kommer oppe fra, så lærerne ikke rigtigt er engagerede i dem".

Kommunerne vil påvirke pædagogikken

Stigningen i antallet af projekter skyldes, at kommunerne i langt højere grad blander sig i skolernes pædagogiske arbejde, fortæller han.

"Kommunerne er blevet langt mere aktive med hensyn til at sætte projekter i gang og til at forsøge at påvirke pædagogikken på skolerne".

Skolerne drukner i projekter

Tidligere koncentrerede kommunerne sig ifølge professoren udelukkende om overordnede forhold som antallet af skoler og af elever og lærere.

"I dag er kommunerne i meget højere grad blevet nogen, der fører politik på det pædagogiske område".

Udviklingsdagsorden skal tiltrække forældre

På den måde signalerer kommunerne, at de forsøger at løfte deres folkeskoler, lyder vurderingen fra Per Fibæk.

"Kommunerne er optagede af at markere sig og at ruste skolerne i en konkurrence med privatskolerne. Og det er ligesom som om, at det at være udviklingsorienteret bliver opfattet som velegnet til at tiltrække forældrenes og omverdenens øjne".