"Folkeskolen har måske ikke fyldt så meget i denne valgkamp, når kandidaterne har fremlagt deres politiske planer for den kommende valgperiode. Men vores undersøgelse viser, at skolepolitik i høj grad er noget, der optager de danske forældre. Det bør den kommende regering huske på, når de sætter sig til rette i ministerkontorerne", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.

Analysebureauet Epinion har for DLF spurgt 1034 forældre til børn i folkeskolen om, hvor stor betydning partiernes og kandidaternes skolepolitik har for, hvor de sætter deres kryds.

22 procent svarer, at det har stor betydning. 47 procent af de adspurgte svarer nogen betydning. Og samtidig mener 73 procent af forældrene, at skoleområdet ikke har været prioriteret højt nok de seneste fire år.

Røde partier vil give lærerne penge med til næste års arbejdstidsforhandlinger 

"Der er tusindvis af forældre rundt om i landet, der går med en bekymring over, at deres børns skole ikke bliver prioriteret politisk. Det er desværre nærmere reglen end undtagelsen, at kommunernes økonomi er presset, hvilket i den grad går ud over folkeskolen. Ligegyldig hvordan regeringen ser ud efter valget, er det her et vink med en vognstang om, at folkeskolen skal prioriteres langt højere, end den har været de seneste år", siger Anders Bondo.

Epinion har også spurgt forældrene til vikarforbruget i skolen. Halvdelen af af de adspurgte forældre oplever, at der er for mange timer i deres barns klasse, der er dækket af vikarer.

Anders Bondo peger på, at antallet af lærerstillinger i folkeskolen er faldet med 16 procent siden 2009, mens elevtallet 'kun' er faldet med syv procent. Det er sket i en periode, hvor inklusionsloven og folkeskolereformens forøgelse af elevernes timetal har øget behovet for lærere.

Bondo om valget: »Skolen har brug for en minister med magt«