Mens de økonomiske tommelskruer dag for dag får et nøk mere på de offentlige folkeskoler på grund af blandt andet stigende pres fra specialundervisningen og regeringens ønsker om skattelettelser til dem der i forvejen har mest, kan privatskolerne boltre sig i absolut frihed til at optage eller bortvise elever, markante frihedsgrader i den daglige planlægning af skoledagen og ingen pligt til at tage del i ansvaret for en skrantende økonomi på folkeskoleområdet.

Privatskolerne er endda begunstiget af et større økonomisk grundtilskud end før skolereformen. Der er simpelthen ikke noget krav om, at de frie grundskoler skal udvide åbningstiden og levere flere timer som følge af folkeskolereformen, på trods af, at finansieringen til reformen er fulgt med.

Det nuværende tilskudssystem er skruet sammen, så der ingen tilskyndelse er for privatskolerne til at tage socialt ansvar, tværtimod er det en kæmpe økonomisk fordel for skolerne kun at tage de ”nemmeste” elever. Det er også lige præcis hvad de gøre og i stigende grad smider de også vanskelige børn ud. Sådan er det, fordi privatskolernes tilskud er fuldstændig uafhængigt af elevsammensætningen. Dermed er det de kommunale folkeskoler, der oftest står med ansvaret for fagligt udfordrede elever og socialt udsatte børn.

Jeg er derfor meget betænkelig ved, at antallet af private, frie grundskoler vokser og er vokset støt i de seneste årtier. Folkeskolen er der hvor vi mødes på kryds og tværs af forskellene i vores samfund.

Taber vi først det på gulvet taber vi også forståelsen og tolerancen på tværs af vores samfund.

Folkeskolen skal være folkets skole, ikke for de få, men for de mange. En stærk folkeskole er fuldstændig afgørende for at skabe sammenhængskraft, respekt og ansvar for hinanden samt et positivt fællesskab i lokalområder. Hvis vi bliver ved med at udhule folkeskolernes budgetter og udbygge privatskolernes, så ender folkeskolen som en utopi. I dag er det sådan, at det økonomisk bedre kan betale sig at være privatskole end folkeskole i områder med ressourcestærke forældre. Jeg ønsker også, at der skal være plads til frie skoler – men på fair vilkår.

Derfor kan jeg kun opfordre den nye regering til at sænke tilskuddet til privatskolerne, sikre flere fripladser til elever med forældre med lave indkomster og indfører en social taxameterordning. For det er paradoksalt, at jo flere elever, vi inkluderer i folkeskolen, jo større udgifter er der, og jo større tilskud får privatskolerne.