Næstformanden for Børne- og Undervisningsudvalget er en af de ordførere, der ikke gik til valg på folkeskoleområdet
Skoleordføreres vigtigste mærkesag er ikke folkeskolen
Kun to ud af otte politikere, der efter valget er blevet undervisningsordførere, havde folkeskolen som hovedmærkesag i valgkampen. Blandt medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget har kun 17 procent folkeskolen som topprioritet. Det viser en gennemgang, folkeskolen.dk har lavet af Altinget.dk's og DR.dk’s kandidattest under valgkampen.
Børne- og Undervisningsordførere
Venstre: Louise Schack Elholm (Folkeskoleordfører)
Konservative: Mai Mercado
Socialdemokraterne: Annette Lind
Liberal Alliance: Merete Riisager
Dansk Folkeparti: Alex Ahrendtsen
Enhedslisten: Jakob Sølvhøj
Alternativet: Carolina Magdalene Maier
Radikale: Marianne Jelved
SF: Jacob Mark
Børne- og Undervisningsudvalgetsøvrige medlemmer
Venstre: Annie Matthiesen, Peter Juel Jensen, Jan E. Jørgensen,Michael Astrup Jensen, Jane Heitmann
Socialdemokraterne: Daniel Toft Jakobsen, Erik Christensen,Julie Skovsby, Mattias Tesfaye, Pernille Rosenkrantz-Theil,Pernille Schnoor
Liberal Alliance: Laura Lindahl
Dansk Folkeparti: Marie Krarup, Martin Henriksen, Bent Bøgsted,Jens Henrik Thulesen Dahl, Dennis Flydtkjær
Enhedslisten: Johanne Schmidt-Nielsen
Alternativet: Torsten Gejl
Radikale: Lotte Rod
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Altinget.dk og DR.dk gav kandidaterne mulighed for at nævne en mærkesag inden for tre områder, nemlig; nationale, EU og lokale mærkesager.
Ud af de ni politikere, der er blevet undervisningsordførere, eller i Venstres tilfælde folkeskoleordfører, har otte svaret på kandidattesten. Konservatives ordfører Mai Mercado har ikke svaret.
SF's Jacob Mark og Socialdemokraternes Annette Lind er de eneste to, der har valgt folkeskolen som den vigtigste mærkesag.
Annette Lind er ikke i tvivl om, at folkeskolen er hendes mærkesag nummer et.
"Det var helt naturligt for mig at nævne folkeskolen, for det er mit hjertebarn. Jeg har både været lærer og skoleleder, så det har altid været en stor del af mit liv. Det var et kæmpe ønske for mig, at jeg kunne få lov til at arbejde videre på folkeskoleområdet", siger Anette Lind.
Se undervisningsordførernes svar i folkeskolen.dk's kandidatprøve
Om det gør en forskel, at Annette Lind, modsat hovedparten af de øvrige undervisningsordførere, gik til valg på skoleområdet, tør hun ikke gætte på.
"Jeg ved ikke, hvordan det er for de andre ordførere, men jeg kan i hvert fald min historik, når jeg har arbejdet med området i 20 år", siger Annette Lind, der tidligere har sagt til folkeskolen.dk, at det vigtigste lige nu er, at lærerne får ro til at implementere folkeskolereformen.
S: Lærerne skal have ro til at implementere reformen
DF'er: Vælgerne ved, hvad jeg står for
En af de mange ordførere, der i Altingets og DR's kandidattest ikke nævner skoleområdet, er næstformanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Dansk Folkepartis ordfører, Alex Ahrendtsen (DF). Han nævner i stedet blandt andet en øget grænsekontrol som en af de hovedmærkesager, der skulle sikre ham genvalg. At folkeskolen ikke optræder som en hovedmærkesag, er dog ikke udtryk for et manglende engagement på området, fortæller Alex Ahrendtsen.
"Jeg skrev ikke noget om folkeskolen, fordi jeg allerede var ordfører på området, så det sagde lidt sig selv, at jeg går op i det", siger Alex Ahrendtsen (DF).
Lærer-kandidater går imod partilinjen
Dansk Folkepartis folketingsgruppe er den eneste folketingsgruppe, der endnu ikke har fordelt nye ordførerposter efter valget, hvorfor det endnu ikke er afgjort, om der sker en udskiftning af partiets ordførerposter. Alex Ahrendtsen fortæller, at det kun er ledelsen, der har indflydelse på fordelingen af posterne. Posterne bliver fordelt i september.
Spørger man Liberal Alliances ordfører Merete Riisager (LA), er det udtryk for en prioriteringssag, at hun ikke nævner folkeskolen i sin besvarelse.
"Man må kun svare tre ting, så jeg har skrevet om mit partis vigtigste mål, som er at skabe et økonomisk bæredygtigt samfund. For det er herigennem, at vi får råd til blandt andet folkeskolen. Men folkeskolen betyder enormt meget for mig", siger Merete Riisager.
Enhedslistens ordfører Jakob Sølvhøj (EL) giver også den manglende plads skylden for, at folkeskolen ikke blev nævnt.
"Jeg troede faktisk, at jeg havde nævnt det. Men jeg er meget bredt orienteret om at styrke den offentlige sektor, hvor folkeskolen blandt andet har en vigtig betydning, og derfor fokuserede jeg på det, når der ikke var mere plads", forklarer Jakob Sølvhøj.
Kun 17 procent af udvalgsmedlemmerne har folkeskolen som mærkesag
Heller ikke mange medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget prioriterer folkeskoleområdet højest. Opgørelsen viser, at ud af udvalgets 29 pladser er kun 5 besat af folketingsmedlemmer, der før valget gav udtryk for at ville kæmpe for folkeskoleområdet i kandidattesten. Det svarer til 17 procent af de folketingsmedlemmer, der sidder på folkeskoleområdet.
Antorini bliver formand for Uddannelses-udvalget
Få læreruddannede
I opgørelsen har folkeskolen.dk også undersøgt, hvor mange af udvalgets medlemmer, der har erfaring med lærergerningen inden deres tid som folkevalgte. Her viser det sig, at 4 af de 29 medlemmer er læreruddannede. Blandt undervisningsordførerne har Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved ligesom Annette Lind en fortid som lærer. Det samme gælder for Venstres Peter Juel Jensen og Socialdemokraternes Pernille Schnoor.
På folkeskolen.dk's egen kandidattest har seks af de ni undervisningsordførere nævnt folkeskolen som en mærkesag.
Folkeskolen.dk's kandidatprøve