I valgkampen lægger Socialdemokraterne op til at, der skal investeres i vækst i den offentlige sektor. Helle Thorning Schmidt vil bl.a. investere i vore skoler fremgår det af valgplakater og valgprogrammer.  Meget fremsynet, men ser man på, hvordan det er gået på skoleområdet i regeringens levetid, bliver man mildest taget beskæmmet. Siden regeringen trådte til i oktober 2011, er antallet af lærerstillinger faldet med over 2.000. Det svarer til 3,9 %. Skolelukninger, meningsløse skolesammenlægninger og andre rationaliseringer har fjernet næsten 10 % af skolelederstillingerne.

Det er konsekvensen af de rammer, som kommunerne har fået, hvor truslen om statens pisk ved merforbrug har fået kommunerne til hen over de senere år at spare milliarder af kroner.  Som konsekvens er der i Helle Thornings regeringstid forsvundet næsten 17.000 stillinger i kommunerne. Til det billede hører, at antallet af AC-stillinger vokset med 15 %.  Ja, det er utroligt, som bureaukratiet vokser, mens folk i marken segner under byrderne.

Regeringen har for mig at se forlænget den politik, som de borgerlige regeringer har stået på mål for.  Det er i mange kommuner blevet til den minusvækst, som Socialdemokraterne nu så ivrigt tager afstand fra.

Oven i det har Folketingets flertal gennemført en folkeskolereform, som Helle Thorning Schmidt tidligere har udtrykt er det vigtigste, hun har gennemført i sin regeringstid. Vi hører ikke meget om skolereformen her i valgkampen.  Nærmest intet.  Det er ingen vindersag. Den længere skoledag har ikke givet noget kvalitetsløft, fordi lærerne ikke har tilstrækkelig tid til opgaverne. Alt for ofte må lærere gå uforberedte til undervisningen.  Det er en helt uhørt situation. Den understøttende undervisning fungerer ikke. Der mangler lærere til at varetage opgaven, og mange pædagoger er sat til at varetage en opgave, der ikke er uddannet til. Spørgsmålet er, om ordningen overhovedet giver mening, som den er skruet sammen.  Oven i det halter det med inklusionen af elever, der har særlige behov. Rigtig mange elever får ikke den støtte, der er brug for. Mange får overhovedet ingen støtte!  55 procent af lærerne oplever, at det går endnu dårligere med inklusionen i folkeskolen i år i forhold til sidste år.

Lærernes arbejdsmiljø er forringet. Sygefravær er vokset efter et ubalanceret lovindgreb, hvor regeringen gav kommunerne fri adgang til at presse de færre lærere til at udfylde rammerne i en skolereform, som man ikke selv ville finansiere.

Der er mange gode grunde til ved folketingsvalget at gå i en stor bue uden om de partier, der har ansvaret for denne politik.