Folkeskolens læsere har flyttet sig politisk. I en undersøgelse fra efteråret 2014 har Gallup stillet 12.235 tilfældigt udtrukne borgere en hel række spørgsmål. 4.829 af dem har angivet, at de læser fagbladet Folkeskolen, og her kan man se, hvordan de vil stemme ved næste folketingsvalg, og hvad de stemte ved det seneste valg for fire år siden.
Politisk hjemløs eller i sikker havn – hvor sætter du krydset?
Der står et bredt politisk flertal bag både lov 409 og folkeskolereformen, der til sammen er en alvorlig streg i regningen for mange lærere. En undersøgelse blandt Folkeskolens læsere viser da også, at mange har flyttet sig politisk siden sidste valg. Så hvor kan krydset sættes den 18. juni, når man er lærer?
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For Klaus Kokholm, der er lærer på Nørre Alslev Skole på Falster, er folkeskolen med lov 409 og folkeskolereformen de væsentligste temaer i valget.
Annonce:
"Det store paradoks er, at der ikke er nogen reel opposition udover Enhedslisten og Liberal Alliance. For at markere overfor den siddende regering, at det vi som lærere har oplevet under konflikt og lovindgreb bør give en begmand til regeringen, stemmer jeg Liberal Alliance", siger Klaus Kokholm.
Han forklarer, at de nuværende regeringspartier i en oppositionsrolle kan få mulighed for at genetablere baglandet. Tidligere er hans stemme gået til De Radikale eller Socialdemokraterne.
"Den politik, de har kørt de sidste fire år, har været liberal, og jeg har ikke noget imod liberal politik - hvis bare den bliver ført af liberale partier. Det er et strategisk kryds i håb om, at det bliver en borgerlig regering, der rent skolepolitisk bliver påvirket af LA og især de tanker, som Merete Riisager har ytret. Og jeg håber, der kommer en opposition, der mener det samme, som den gjorde i gamle dage", siger Klaus Kokholm.
"Hvis Enhedslisten havde væltet regeringen på lov 409, eller Dong-sagen, så havde jeg sat et kryds ved Enhedslisten - men jeg synes, det har været meget tomme tønder, der har buldret. Så jeg vil ikke stemme på dem og dermed indirekte stemme på Socialdemokraterne", siger Klaus Kokholm.
Anna Poulsen, der er lærer på Gyldensteenskolen i Frederiksund, har tidligere stemt på henholdsvis Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne. Hun har endnu ikke lagt sig fast - og hun synes, det er svært at beslutte sig.
"Jeg gør mig de overvejelser, at jeg skal passe på, at jeg ikke stemmer for blåt, så vi går fra dårligt til værre. Derudover vil jeg se udover min egen navle. Det der fylder meget i mit personlige liv og arbejdsliv skal ikke fylde det hele. For verden er større end det.
Anna Poulsen overvejer også det nye parti Alternativet.
"De har valgt et navn, der rammer plet. For jeg nok ikke den eneste, der går rundt med politikerlede og følelsen af, at det er pest eller kolera. Men Alternativet er ikke så tydelige i deres fordelingspolitik, alligevel har jeg en fornemmelse af, at deres værdier stemmer overens med mine egne. Men jeg ved ikke helt, hvor jeg har dem", siger Anna Poulsen, der hælder mod at stemme på SF.
Annonce:
"Jeg er et langt stykke henad vejen enig med SF, og jeg har stor fidus til Pia Olsen Dyhr", siger hun.
Lene Junker, der er lærer på Rosengårdsskolen i Odense, er ikke selv i tvivl - hun stemmer på Enhedslisten. Men hun oplever mange kolleger på skolen og på Facebook, der føler sig politisk hjemløse.
Annonce:
"De har tidligere haft et ståsted, men de er blevet skuffede og kommet i tvivl om, hvor de så skal gå hen. Man kan ikke stole på nogen, fordi politikerne lover ét, men gør noget andet", siger hun og fortæller, at de i Odense allerede begyndte den bevægelse ved kommunalvalget i 2009. SF fik et godt valg, og en SF'er blev rådmand for børn og unge, hvorefter der blev lukket skoler og fyret lærere. I 2011 kom der så en regering med SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre - og det gav mange lærere om et løft til skolen. I stedet stod den på lovindgreb og skolereform.
Tidligere har Lene Junker selv været medlem af Enhedslisten - og selvom krydset bliver sat her, burde Enhedslisten efter hendes mening være trådt mere i karakter.
"Jeg synes, at Enhedslisten har haft nogle muligheder for at sige klarere fra overfor Helle Thorning-Schmidts regering, for eksempel overfor lovindgrebet", siger Lene Junker, der dog har noteret sig, at Enhedslisten ikke stemte for lovindgrebet, der førte til Lov 409 eller folkeskolereformen. Det samme gælder i øvrigt Liberal Alliance.
