Anmeldelse
Nodeknækkeren
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Dette er det mindste undervisningsmateriale, eller værktøj, som det beskrives i præsentationsmaterialet, jeg endnu har set udgivet til musikundervisning.
Målt i centimer er dimensionerne otte gange tre gange to, og "Nodeknækkeren" placerer sig således volumenmæssigt mellem en æske tændstikker og en mobiltelefon.
"Nodeknækkeren" er konstrueret som en vifte sammensat af en for- og bagside i meget kraftig karton og indeholdende 70 små kort. På disse er der på begge sider oplysninger om nodesystemet, nodeværdier, fortegn, dynamik, skalaer, nøgler, toner og akkorder på klaveret. Kort sagt: En præsentation af diverse musikalske begreber.
"Nodeknækkeren" er tænkt både til den instrumentale nybegynder og til den mangeårige udøver, der aldrig har gidet tilegne sig nodelæren/musiklæren.
"Nodeknækkeren" er et sjovt og genialt initiativ; oplysende og lige ved hånden.
Det må dog indvendes, at det er så som så med overskueligheden, og derfor kan "Nodeknækkeren" være svær at bruge på den tænkte måde; nemlig til hurtige opslag. Den manglende indholdsfortegnelse må man således som bruger selv konstruere.