Paragraf 5, stykke 20

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Katja er klasselærer for 5.b, hvor man også finder Milan, Cille, Patrick og 22 andre elever.

Milan udløser et tillæg. Når Katjas kollega henter Milan for at undervise ham i dansk som andetsprog, får kollegaen et tillæg på cirka 32 kroner per time. Kollegaen er måske skolens specialist og har et helt skema med dansk som andetsprog. Det giver et par tusinde mere om måneden. Også Cille vil efter planen udløse et tillæg. Cille er nemlig, efter et par års ventetid, endelig på vej over i skolens specialklasse, som er det bedste tilbud til hende. Her får hun en af Katjas kolleger som lærer. Denne kollega er specialklasselærer og får derfor et tillæg på godt 40 kroner per time. Det bliver til omkring 28.000 kroner ekstra om året.

Patrick udløser ikke et tillæg. Han er ikke så heldig som sine to klassekammerater. Han har nemlig dyrere problemer og blev af den grund aldrig visiteret til kommunens specialskole og mødte derfor - desværre for ham - aldrig Katjas kollega på specialskolen, som ellers skulle have undervist ham. Denne kollega får i øvrigt et tillæg på cirka 23.000 kroner om året. Plus 23-24 kroner mere per times undervisning.

Der er sikkert gode, historiske grunde til disse tillæg. Der er for eksempel den historie bag specialskoletillægget, at lærerne her arbejder på en tidligere amtsskole, og ingen forventer, at de skal gå ned i løn på grund af kommunalreformen. Fair nok.

De tre tillæg er beskrevet i paragraf 5 i overenskomsten, der har i alt 19 underpunkter. Jeg savner et underpunkt 20.

Katja skal i sin daglige undervisning tage højde for Milan med hans sproglige behov, Cille med hendes generelle indlæringsvanskeligheder, Patrick med hans syndrom og de 22 andre. Jeg fik ikke lige nævnt den udiagnosticerede borderliner, eller hvad 5.b ellers har at byde på. Det er sådan set også lige meget.

Hvorfor er der ikke et tillæg til Katja og alle de andre, som skal håndtere inklusion, undervisningsdifferentiering, anerkendende pædagogik og faglighed i normalklasseundervisningen? I takt med at den tiltagende inklusion og den aftagende særligt organiserede undervisning sker, høster kommunerne vores lønmidler ved at skære ned på de tillægsudløsende foranstaltninger. Et bud på en to i én-løsning er ikke at fjerne tillæggene, for det kunne medføre lønnedgang for de ramte. Men løsningen kunne være et tillæg for normalklasseundervisning.

På længere sigt giver det også mulighed for at tage problemstillingen op: Hvorfor skal vi overhovedet have alle disse differentierede tillæg, har vi ikke en professionsstrategi, så vi kunne få en mere fælles og lettere forståelig lønprofil?

I den kommende tid skal vi diskutere næste overenskomst, og emner som reallønnen vil fylde meget. Der bliver forhåbentlig plads til en debat om paragraf 5, stykke 20.

»Patrick udløser ikke et tillæg. Han er ikke så heldig som sine to klassekammerater. Han har nemlig dyrere problemer og blev af den grund aldrig visiteret til kommunens specialskole«.