Allerbedst ville det være, at denne bog ikke blev læst! Det ville nemlig betyde, at ingen børn havde brug for informationer om emnet børn og kræft. Men når det så er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at det næstbedste er, at der findes en så glimrende oplysningskilde som denne bog. Og desværre er der omkring 150 børn, der hvert år rammes af kræft.

"Jeg vil bare gerne snart blive rask", siger 11-årige Sara i starten af bogen, og vi følger hendes kamp for at overvinde sin leukæmi. Historien er velskrevet fiktion, men bygget på de realiteter, som følger med en livstruende sygdom. Vi er med hos lægen, da diagnosen stilles, på børneafdelingen med nye venner og med på besøg på skolen.

En af bogens styrker er, at den beskriver så mange deltab, som Sara må igennem. Hun taber håret og må gå med paryk, hvilket er svært at vise klassekammeraterne. Desuden mister hun venner, fordi hendes verden bliver meget indskrænket i det år, hun er syg. Og hun må i slutningen af bogen konstatere, at hun er blevet anderledes, fordi hun har haft kræft.

Bogen balancerer fint mellem at være sørgelig og indfølende i et alvorligt emne. Den er let at læse og med gode illustrationer.

Alle folkeskoler har fået tilsendt to eksemplarer, og foruden gives bogen til nye kræftramte børn og deres klasselærere, hvilket er en rigtig god ide. Den er et virkeligt godt udgangspunkt for den svære samtale med et barn, der har fået kræft, og klassekammeraterne.