Anmeldelse

Sigma for ottende, 3. udgave

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På et foranderligt skolebogsmarked foreligger nu tredje udgave - eller opdateringens opdatering. Elevbogen er her det primære materiale, når de matematiske begrebsområder og kompetencer skal udvikles. Vi præsenteres for en række emner, der qua spiralorganiseringen af stoffet nu behandles for sidste gang i grundskolen: algebra/ligninger, koordinatsystemet, brøker, sandsynlighedsregning, penge, rumfang.

Fakta:

Titel: Sigma for ottende, 3. udgave

Forfatter: Henry Schultz, Benny Syberg, Ivan Christensen, Anette Christensen

Type: Diverse

Forlag: Alinea

Det grønne, henholdsvis blå spor giver efter vejledende test eleverne mulighed for at få det mere elementære repeteret en ekstra gang - eller de kan lade sig udfordre yderligere inden for det netop gennemarbejdede emne.

Klassens arbejde med matematikken synes at være sikret gennem fordybelsen i de spændende temaer; på den anden side sørger beskæftigelsen med de mange blandede opgaver for, at de enkelte matematiske emner ikke går i glemmebogen undervejs.

Til systemet hører en diger kopimappe, hvis indhold af supplerende opgaver, tip 13-opgaver og færdighedsprøver må formodes at slå til for de fleste klasser. Hertil kommer lærerens bog, der sammenlignet med materialet i øvrigt virker ganske kortfattet. De indledende afsnit om Fælles Mål og matematiske kompetencer er set før. Nyheden består vistnok i, at der er udarbejdet facitliste til alle test, ligesom der bagerst i kopimappen er facitliste til alle opgaverne.

Ifølge omtalen i pressematerialet er tredje udgave tilpasset Fælles Mål II (det måtte jo komme). Men hvad dét er for en størrelse, fremgår sjovt nok ikke af lærerens bog.