"Matematikkens Univers" er en ny type netbaseret læremiddel. Derfor mangler der brugererfaring med medietypen såvel som en "vurderingstradition" - for slet ikke at tale om "begrebsapparat".

Det har da også taget lang tid for denne anmelder at finde formen til en anmeldelse. Jeg er endt med, at indholdet må anmeldes for sig og "rammen" for sig. Denne anmeldelse gælder rammen.

"Rammen" indeholder scenarier. Man kunne også kalde dem faglige temaer eller emner. Foreløbig er der to. De bliver som nævnt anmeldt for sig.

Mens en matematikbog har et begrænset antal forfattere, kan man sagtens forestille sig, at "Matematikkens Univers" efterhånden fyldes med scenarier fremstillet af forskellige forfattergrupper. Ja, man kan såmænd forestille sig, at samme faglige tema er til stede i flere forskellige scenarier, så lærer og elever kan vælge.

På www.matematikkensunivers.dk/fr har alle adgang til at bruge et af de foreløbig to scenarier, der er tilgængelige - om end med begrænsninger. Jeg vil kraftigt opfordre læsere af denne anmeldelse til at komplettere læsningen ved også at besøge webstedet og herved blive klogere såvel på rammen som på, hvad et scenarie kan være. Det fri scenarie hedder "Hvordan får jeg råd?" og er udviklet af e-læringsfirmaet @ventures, Danmarks Matematiklærerforening og Finansrådet. De to førstnævnte står også for selve rammen.

Det er dristigt at præsentere en ramme, som skal fyldes med scenarier over en årrække, og som samtidig lover at dække hele matematikundervisningen i overbygningen.

Der anslås spændende harmonier; men der er plads til forbedringer. Jeg håber, at rigtig mange klasser får mulighed for at anvende materialet, så vi får de brugererfaringer, der mangler nu.

Man logger på "Matematikkens Univers" med Uni-login, og eleven eller læreren møder herefter fem valgmuligheder: Scenarier, Træningsrum, Bibliotek, Spil og Uddannelsesbog.

Startstedet er Scenarier - her præsenteres eleven for de faglige temaer. Under arbejdet med anmeldelsen forelå to scenarier, men to mere er annonceret klar inden for kort tid.

Inden for hvert scenarie kan eleven vælge Mål, Historie, Opgaver og Materialer.

Mål: Her har forfatterne angivet såvel mål som forudsætninger for arbejdet med det pågældende scenarie.

Det er jo hensigtsmæssigt, at både elev og lærer har styr på begge dele. Det har ikke noget med den nye materialetype at gøre, men man må vel konstatere, at det ikke er almindeligt at angive mål eller forudsætninger i undervisningsmaterialer. Pil op.

Lærerne har mål - og kender noget til elevernes konkrete forudsætninger. Måske er eleverne ofte uden indsigt i disse mål og lærerens opfattelse af deres forudsætninger?

Historie: Eleverne søges inspireret og motiveret ved hjælp af en kortere tegnserie. Historien kunne have været animeret eller filmet. Mediets muligheder udnyttes ikke. Det kan blive bedre.

Opgaver: De kunne også have været i en bog. Faktisk er der en print-knap, som dog viser sig at downloade en Word-fil, som man så kan gemme og arbejde videre med, hvis det giver mening - eller udskrive.

"It-baseret"? Tja; men der kan heller ikke argumenteres for, at der ville være vundet noget, hvis eleverne løste netop disse opgaver foran en tændt skærm. Computeren kan kun meget sjældent være et redskab ved løsningen af de givne opgaver. Nå, ja, man kan selvfølgelig bruge et regneark som lommeregner eller bruge lommeregneren fra "Tilbehør" i Windows. Det er vist hurtigere at bruge en fysisk lommeregner, og der skal jo også tegnes af og til.

Hvis computeren skulle være et redskab ved opgaveløsningen - hvad der kan forekomme meget ønskværdigt - skal man lige overveje, om der mon så er computere nok på skolen. Man skal også lige tænke igennem, hvor store dele af den gældende læseplan der mon kan have nytte af, at computeren er tændt. I hvert fald med de programmer, skolernes computere i dag som hovedregel er forsynet med.

Materialer: Det er filer til at downloade - både tekstfiler, regneark og billeder.

Her vil blive anledning til mange overvejelser om hensigtsmæssige filformater og stof til undervisning i omgang med forskellige filformater, men det er jo også en del af "edb-integrationen".

Træningsrum: Der er fire mulige valg: Opgaver, Test, Redskaber og Søg.

Opgaver er opgaver - om end man lige skal passere en side, der fortæller, at det er en test, som skal køre i et selvstændigt vindue. Det er noget fis, selvom eleverne efterfølgende får at vide, at det er en selvtest! Her er vi vist ude i Erasmus Montanus-lignende overvejelser.

Det er i øvrigt samme opgaver, man støder ind i under Læringsobjekter i Biblioteket, hvis man trykker på knappen: Prøv det.

I modsætning til opgaverne under Scenarier er det her en klar forudsætning, at man sidder ved den tændte computer. Facit skal nemlig tastes ind, og man får umiddelbart respons med en forklaring på, hvordan den rigtige fremgangsmåde er - uanset om facit var rigtigt eller forkert. Det kaldes forstærkning - og det er givetvis en god ide, at man får en korrekt forklaring, netop som man selv har brugt en forkert - eller forstærkes i en rigtig.

Men det med korrekt forklaring kan være noget tricky. I hvert fald hvis den er skriftlig og altid skal være fyldestgørende.

Test: For at komme til test skal man igen logge på med sit Uni-login, men det fremgår ikke lige hvorfor.

Man får ingen tilbagemelding under en test, men bagefter får man "Tak for hjælpen" - gad vide fra hvem - og besked om, hvor mange rigtige man havde.

Testresultatet er tilgængeligt for både elev og lærer i Uddannelsesbogen.

Redskaber: Her findes kun valget Min notesbog. Notesbogen er tiltænkt elevens egne faglige noter, og der kan tilknyttes ét søgeord per note.

Notesbogen har sin egen editor, og eleven kan uploade billed- og lydfiler af begrænset størrelse til noterne. Det lykkedes nu ikke undertegnede at uploade en lydfil. Hverken wav eller mp3.

Søg: Her kan man søge på læringsobjekter. Det står der faktisk: Læringsobjekter.

I Bibliotek kan man få et indtryk af, hvad producenterne af "Matematikkens Univers" opfatter som læringsobjekter, men begrebet har ikke nogen alment accepteret definition.

Bibliotek. Her er der tre valg: Læringsobjekter, Søg og Links.

Under Læringsobjekter er indholdet i "Matematikkens Univers" samlet i nogle faglige kategorier frem for i scenarier, og eleven kan få disse faglige kategorier forklaret med tekst og delvis animerede tegninger. Det er godt - pil op.

Søg svarer helt til Søg i Træningsrum, og Links skal åbenbart rumme links med relation til de faglige emner, som ikke har kunnet finde plads i scenarierne.

Der er tre spil: Viden på spil, Scor kassen og Tidsrejsen.

Viden på spil og Scor kassen er velkendte fra tv. Spørgsmålene eller svarene har naturligvis relation til det faglige indhold i scenarierne. Man kan karakterisere begge som færdighedsprøver på tid.

Tidsrejsen har mere karakter af lidt sjov afslapning, men man kommer ikke videre i spillet, før man har løst regneopgaver - dog uden scenarietilknytning.

Uddannelsesbog: Når eleven vælger denne, er de to første valg henholdsvis Undervisningsplan og Logbog, idet Undervisningsplan er default.

Her er scenarierne oplistet, og om ethvert scenarie kan eleven angive: i gang eller afsluttet. Default er ikke i gang.

Eleven vælger scenarie, og så dukker fire valg op: Mål, Historie, Opgaver og Materialer. Det er samme valg som under Scenarier.

Vælges Logbog, ledes eleven til en side, hvor der først skal vælges scenarie og nedenunder findes fire scenarierelevante faneblade: Mål, Evaluering, Kan/kan ikke og Test.

På fanebladet Mål er forfatternes mål gentaget, og der er rum til elevens fortsættelse af følgende sætninger: Mit mål er at ..., Jeg vil derfor gerne arbejde med ... og Sådan vil jeg gerne arbejde ...

Fanebladet Evaluering ligner, og eleven fastholdes, for teksten om, hvad hun gerne vil arbejde med fra fanebladet Mål, er automatisk overført hertil.

Ved siden af kan eleven besvare følgende spørgsmål: Hvad nåede jeg?, Hvad havde jeg let ved? og Hvad havde jeg svært ved?

På fanebladet Kan/kan ikke finder man et skema, som lodret indeholder målene fra fanebladet Mål. Vandret er der angivet fire kategorier, som eleven placerer sig selv i: Kan, Næsten, Lidt og Kan ikke. Desuden er der en angivelse af, hvornår eleven sidst har ændret en given vurdering.

Under Test kan eleven se resultaterne af de test, som hun har taget i Træningsrum. Resultatet angives som procent rigtige, men man kan også se og udskrive en rapport, hvor hele testen med svar findes samt dato og klokkeslæt for, hvornår de enkelte opgaver blev besvaret. Jeg går ud fra, at disse anføres, fordi det er muligt. Eller måske blot fordi?

For læreren ser Uddannelsesbog lidt anderledes ud, idet læreren selvfølgelig skal vælge klasse, elev og scenarie for at komme til den enkelte elevs Logbog. Her ser læreren først status for det enkelte scenarie. Er eleven i gang? Nedenunder findes de fire scenarierelevante faneblade: Mål, Evaluering, Kan/kan ikke og Test. Samme faneblade, som den enkelte elev ser.

Teoretisk set er Uddannelsesbog god og fornuftig, men jeg er noget tvivlende over for, om konceptet holder over for "de faktiske forhold i jernindustrien". I hvert fald vil det tage tid - og her ikke så meget lærerens tid som elevens. Og selv elevtiden er vel ved at være en knap resurse i forhold til de faglige mål. Det kan så være, at man skal renoncere på dem for at have tid til at fremme elevernes bevidsthed om, hvad de lærer og hvordan. Det er muligt, at det vil vise sig mere givende i forhold til den hele elevs udvikling.

Sjovt nok rejses spørgsmålet om, hvorfor eleverne skal lære dette eller hint, ikke. Det er da ellers også relevant i matematikundervisningen.

Læreren skal selvfølgelig også bruge tid på den enkelte elevs Uddannelsesbog for at kunne respondere over for eleven, ellers giver det ingen mening.

Det er et spændende spørgsmål, om den tid, læreren skal bruge herpå, faktisk frigøres ved brug af materialet. Det ser i hvert fald ud til at være en intention!

Læreren skal for eksempel ikke længere holde øje med den enkelte elevs faglige udvikling. Det gør eleven selv ved sine notater og egenvurderinger i Uddannelsesbog. Egenvurderingerne holdes i skak af de test, eleven tager, og hvis resultater ikke står til at ændre. Man skal så overveje de forhold, under hvilke eleverne skal eller må tage de egentlige test - der er rigelig med knap så bindende opgaver.

Materialets mulige rationaliseringspotentiale - i forhold til brug af lærerens tid - ligger måske også i den detalje, at der gives en "korrekt" skriftlig forklaring, hver gang eleven har løst en opgave - altså hvor det giver mening.

Skriftlighed er svært, men med nutidig teknologi kan det hele jo læses op. "Matematikkens Univers" henviser til "Adgang for alle".

Teknologiske oplæsningsmuligheder hjælper masser af elever. Vi ved også, at det ikke vil være tilfældet her, alene fordi det ikke er muligt at afmærke den korrekte forklaring, så den kan læses op. Ups!

Der er også mange andre "tekstblokke", som ikke kan afmærkes og derfor ikke kan læses op. Det er ikke godt nok - når man nu gerne vil - og det bedres ikke af, at "læs og forstå" lige præcis er en af matematikundervisningens hovedudfordringer.

Hvis man ikke kan læse, så er det ligegyldigt, om man kan regne, og der er erfaringsmæssigt en hel del gode regnere, som ikke kan læse godt nok til at kunne gøre brug af deres regnekompetence.

For 50 år siden fandtes der ikke denne sammenhæng mellem regne- og læsefærdigheder. Butiksansatte skulle for eksempel kunne hovedregning - der var ingen tekniske hjælpemidler - men de behøvede ikke også at være gode læsere.

Man må forvente, at der kommer flere og flere af den type web-baserede undervisningsmidler. Hvert af dem vil rumme en eller anden form for "uddannelsesbog", og det kan gå hen at blive lidt kaotisk. Worst case er, at eleverne skal forholde sig til en forskellig "uddannelsesbog" for hvert fag. Det skal læreren også, ja måske endog forskellige "uddannelsesbøger" til samme fag på forskellige klassetrin. Det giver mindelser til legenden om Babelstårnet.

Gad vide om der er gode teknologiske løsninger på det problem?