Et dannebrogsflag med tallet 69 pryder de farvestrålende etiketter ved siden af et grinende dødningehoved med grønne øjne glubsk gloende fra de brune flasker. Oatgoop og Hvedegoop er navnet på det klistrede indhold. Et fusionsbryg mellem det amerikanske bryggeri Three Floyds og danske Mikkel Borg Bjergsø, der ved siden af sit lærerjob brygger øl under navnet Mikkeller.

»Det betød meget for skolen og mine elever, at Ungdomshuset blev lukket, og jeg synes, at det er noget af det mest sindssyge, der er sket i det her land. Jeg kan se, hvor vigtigt det er, at der findes den slags steder for den type unge«, forklarer bryggeren, der derfor kombinerede det kommercielle ølprodukt med en sympatierklæring for det hedengangne Ungdomshus på Jagtvej 69. Hvorvidt en åbenlys støtte til en sag, som dårligt kan siges at have haft folkelig opbakning, kunne skade forretningen, skænkede han dog ikke mange tanker.

Bryggere med forskellige ambitioner

Mikkel Borg Bjergsø er 34, seminarieuddannet og underviser i grundskolen på Det Frie Gymnasium i København. Ved siden af lærerjobbet har han det såkaldte fantombryggeri Mikkeller, der brygger øl på licens på forskellige bryganlæg rundt om i verden. Mikkeller er flere år blevet kåret til årets bryggeri af Danske Ølentusiaster, og øllet bliver i dag solgt i over 20 lande.

Mikkel begyndte i 2003 at brygge øl på hobbyplan sammen med kammeraten Kristian Keller. De fik efterhånden så mange positive reaktioner, at de i 2005 lejede sig ind på et bryggeri for at producere øl i større mængder under navnet Mikkeller. De fik hurtigt succes, men de to stiftere havde vidt forskellige ambitioner på bryggeriets vegne.

Da medejeren i 2006 trådte ud af projektet, så Mikkel derfor sit snit til endelig at få realiseret sine ambitioner. Han ville brygge flere og langt mere eksperimenterende øl, og det blev en krævende omstilling, hvor han i løbet af det næste år arbejdede fra morgen til aften. I sommeren 2008 så han sig derfor nødsaget til at gå ned i tid som lærer, for at arbejdspresset ikke skulle smitte af på hans undervisning.

»Jeg kan ikke fordrage, hvis jeg står og underviser og ikke føler, at jeg er 100 procent forberedt. Det betyder lige så meget for mig at være en god lærer som at brygge godt øl«, understreger han. Mikkel bruger også ølbrygningen i undervisningen, hvor han brygger øl med eleverne i fysik/kemi.

»Der er jo rigtig meget kemi i ølbrygning, og det er noget, der interesserer dem«.

»Det er derfor, vi bruger tid på det«

Eleverne har fået tilladelse til at udsmykke deres skole, og den frihed har de åbenlyst taget til sig. Skolen er overtegnet med spraymaling og tusstreger - med undtagelse af fysik/kemi-lokalet, der adskiller sig markant fra resten af skolen ved at være graffitifrit. »Godmorgen, Mikkel«, lyder det fra flere af eleverne, da han træder ind i lokalet, hvor han skal undervise 8. klasse i fysik/kemi. Mikkel begynder undervisningen, mens eleverne fortsat kommer dumpende og langsomt sætter sig ved de høje borde.

»Hvad betyder det, at jod står i hovedgruppe syv?« spørger han, da undervisningen har været i gang i et stykke tid. Han ruller det periodiske system ned midt på tavlen. »Hvorfor har man overhovedet sat den i en hovedgruppe? Kunne man ikke bare klaske alle bogstaverne ned i en pose og så sætte dem tilfældigt op?« »Den har syv elektroner i yderste skal«, svarer en af drengene, og Mikkel skriver det på tavlen.

»Jeg synes altså, at det er svært«, siger en pige opgivende.

»Det er svært, og det er derfor, vi bruger tid på det«, svarer Mikkel. »Men I skal ikke blive stressede over det«, fortsætter han.

»Kan vi ikke få nogle sange med det, så vi bedre kan huske det?« foreslår pigen og griner.

Eleverne tager ikke bare til takke

Dannelsesidealet på Det Frie Gymnasium tager udgangspunkt i principper, der understøtter elevernes deltagelse og medbestemmelse. Et udgangspunkt, der smitter af på deres adfærd.

»Jeg kan godt lide, at de har deres egne holdninger og ikke bare tager til takke med det, man kommer med. Hvis man ikke underviser ordentligt, eller hvis de synes, at det skal gøres på en anden måde, så får man det fandeme også at vide, og det er fedt. Men de er også gode til at rose én«.

Han er generelt glad for det samspil, han har med eleverne, når han underviser, for han føler, at han kan være sig selv og ikke behøver spille en bestemt rolle.

»Nogle gange skal jeg selvfølgelig træde i karakter. De er jo unge mennesker, så de fucker også fuldstændigt op en gang imellem. Men jeg føler ikke, at jeg skal gøre det på en måde, jeg ikke bryder mig om. Jeg føler, at jeg kan gøre det naturligt over for dem«.

Selvom Det Frie Gymnasium understøtter elevernes kritiske samfundsforståelse, oplever han også, at nogle af tidens mindre heldige tendenser i stigende grad har indflydelse på deres adfærd.

»Samfundet er jo blevet ekstremt individualistisk. Man skal bare sørge for at pleje sine egne interesser og komme frem i livet, og det har også ændret sig ekstremt meget hos os. Men jeg siger til eleverne, hvis jeg synes, de opfører sig åndssvagt. Jeg er ikke bange for at sige, hvad jeg mener om den måde, de er på«.

De fleste elever udvikler sig dog meget, fra de begynder i 8. klasse, til de går ud af 9. klasse, påpeger han.

»Men der er også nogle, vi ikke kan rumme, og som ikke kan rumme os, og det lægger vi heller ikke skjul på. Det kræver også noget af eleven at komme ind et sted som hos os«.

Ikke smart at putte i mormors rødkål

»Hvis man blander syre og base, så kalder man det neutralisation«, siger Mikkel, da han skal præsentere eleverne for dagens pH-indikatorforsøg.

»Det er sådan et buzzword, som man bare skal sige, når man en dag skal til prøve, så er man sikker på at få en høj karakter«, fortsætter han. Der breder sig en dunst af gas og rødkål, da eleverne går i gang med forsøget.

»Mikkel sagde, at vi ikke skulle tage den så bogstaveligt«, siger en af eleverne i en rødternet skjorte, da han bliver spurgt, om de har læst forsøgsbeskrivelsen, inden de gik i gang.

»Der står bare, at vi skal få det til at skifte farve«, supplerer han, da han alligevel tager et kort blik på den uddelte fotokopi. Efter forsøget samler Mikkel op på dagens time og holder blandt andet et glas op foran klassen, hvor rødkålen er blevet gul efter tilsætning af natriumhydroxid.

»Det er ikke så smart at putte det her i mormors rødkål«, siger han. »Det ser sjovt ud, men det gør ondt, når hun spiser det«.

Vil nødigt undvære lærerjobbet

I tiden op til juleferien 2009 begyndte Mikkel for alvor at mærke arbejdspresset i forbindelse med sine to job. I mellemtiden var han ydermere blevet far til datteren Stella, hvilket ikke gjorde tidspresset mindre.

Juleferien faldt derfor på et tørt sted og fik ham ovenpå igen. Han valgte dog efterfølgende at gå yderligere ned i tid, så han i dag underviser to dage om ugen fra 8 til 15.30. Selvom han overvejer at tage orlov fra skolen for at se, hvor langt han kan drive Mikkellers succes, vil han nødigt undvære undervisningen i længere tid.

»Jeg elsker jo at være lærer og undervise på Det Frie Gymnasium. Selvom det er sjovt at have sit eget firma, som har succes, så er der meget ved den verden, der ikke interesserer mig«, siger han og uddyber:

»Det er menneskene, jeg vil savne. Det interesserer mig ikke at gå rundt blandt metaltankene på bryggeriet. Det er, ligesom om der ikke er så meget at sige til dem, og de svarer heller ikke tilbage. Det er også en anden type mennesker, der er i ølverdenen. Der er altid nogen, der skal opnå et eller andet, og det er der sgu ikke, når jeg står med mine elever. Når de kommer til mig og siger, at de har det hårdt derhjemme, så er det, fordi de faktisk interesserer sig for at sige det til mig«.

Han tænker sig kort om, da han bliver stillet over for et på nuværende tidspunkt fiktivt ultimatum.

»Hvis jeg fik at vide, at jeg kun måtte lave én af tingene resten af livet, så tror jeg ikke, at jeg ville vælge Mikkeller. Så ville jeg tage skolen«.

Private gymnasier, der har en grundskoleafdeling, hører til i DLF. Derforkanlærere, der arbejder påprivate gymnasier med en grundskoleafdeling, være medlem af DLF. Lærere på andre private skolerer medlemmer hos Frie Skolers Lærerforening.

Antallet af danske bryggerier er siden starten af forrige årti steget gevaldigt. I 2000 var der 19 bryggerier i Danmark, mens tallet i midten af 2009 lå på 120. Alene i 2009 blev markedet udvidet med 604 nye danske øl. Heraf stod Mikkeller for 40 af dem.