Anmeldelse

Prins Rock og Prins Swing

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

12 sange og en lidt tynd historie, der læner sig op ad såvel traditionelle eventyr som et aktuelt kongehus, skaber en rimelig sjov, farceagtig forestilling, der ikke tager sig selv for højtideligt. En crazy skolemusical, kalder forfatterne den - så ved man, hvad man går ind til. Noget af humoren appellerer nok mere til voksne end til børn, men så er der lidt at grine af for forældrene ved opførelsen.

Fakta:

Titel: Prins Rock og Prins Swing

Forfatter: Per Bertelsen og John Halskov

Type: Bog med cd

Forlag: Dansk Sang

Ideen i musicalen, der er beregnet til 3.-6. klasse, er ellers at kombinere indlæring af genrer med opførelse af musical. Genrerne er populærmusikken, swing, pop, reggae, blues, rumba, march, stomp, disco, vals, calypso, rock og rap. Sangene kan indøves med fokus på genrernes karakteristika og så sættes sammen til musicalen, der kan udvides med sjove ideer, skøre påfald og et persongalleri, der passer til den enkelte klasse eller gruppe.

Materialet består af sangene med noder, partiturer med spillestemmer samt forskellige anvisninger og ideer til scenografi, kostumer og arrangementer. Partituret er for piano, trommer, bas, guitar/keyboard og rytmeinstrumenter, og nogle af stemmerne kræver en del øvelse eller måske lidt hjælp fra  ældre elever eller lærere.

Der hører en cd til materialet. Her findes melodierne med og uden sang til brug for indøvelse eller eventuelt til forestillingen.

En musical, eleverne sikkert kan få meget sjov ud af.