Malene Fenger-Grøndahl har med "Tyrkiet - en del af EUropa?" leveret et perspektivrigt bidrag til vel et af de mest aktuelle emner inden for samfundsfagets stadig voksende emneområde, EU. Bogen skitserer, hvordan EU-Tyrkiet-problematikken på mange måder kan komme til at demonstrere, hvor EU i virkeligheden er på vej hen - organisatorisk, økonomisk, politisk og demokratisk.

Tyrkiets historiske udvikling fungerer, sammen med en kort faktuel introduktion af EU's udvikling og mulige fremtidsscenarier, som afsæt for at gå i gang med bogens del 2. Denne borer i Tyrkiets lange proces i forhold til EF og EU. Fra associeringsaftalen i 1963 til nu er der blevet sat mange forskellige mål, som, når de er blevet nået, til tider er blevet ændret af uudtalte grunde.

Bogen skitserer tydeligt en manglende grundlæggende stillingtagen til, hvad EU vil med Tyrkiet - og stor uenighed i EU om, hvorvidt man overhovedet opfatter landet som hørende med til Europa! Hvad kan og vil man tilbyde et land, som ikke er afklaret med sine egne ønsker og behov, det være sig over for EU som internt? Der spørges yderligere, om det er fair at kræve en sådan fuldstændig klarhed af et land med en historie som Tyrkiets?

Med undervisning ud fra denne bog kan dette spørgsmål komme til at rumme interessante diskussioner, men svarmulighederne må man som læser altså selv overveje. Yderligere er det interessant, at bogen her, om end kun glimtvis, skitserer en demokratisk problematik, som rækker langt ud over EU-Tyrkiet-problematikken - nemlig om der i EU skal være lige muligheder for alle, og hvordan opfattes og forvaltes da sådanne lige muligheder? Til sidst har bogen en debatdel, hvor emner som religion, sikkerhedspolitik og økonomi er centrale. Således kommer bogen omkring nogle meget grundlæggende forhold i den generelle EU-debat med et konstant fokus på Tyrkiet.

Som det kendetegner denne serie af undervisningsbøger, er bogen bygget op af en hovedtekst suppleret af et væld af interessante og uddybende fakta- og oplysningsbokse samt mange relevante begrebsafklaringer. Emnet er komplekst og svært tilgængeligt, og informationstætheden er stor.

Bogen er velegnet til undervisningen i samfundsfag på seminarierne. Trods den overskuelige opsætning og de mange forklaringer kræver bogen som undervisningsmateriale i folkeskolen gode læsere med overblik og motivation. Dog muliggør netop bogens opsætning, at enkelte dele bruges som suppleringsmateriale. Som lærer i folkeskolen uden dybtgående kendskab til bogens emne har man her mulighed for at få en god og grundig indføring heri.