Debat
Dokumentation for elevplaner ønskes
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsminister Bertel Haarder og skoleleder Grethe Andersen er enige: »Vi er derfor overbeviste om, at elevplaner er en gevinst« (Politiken 2. marts).
Var det ikke muligt at henvise til en undersøgelse, statistik eller anden dokumentation, der viser, om elevplaner hæver det faglige niveau, stopper mobning, bryder den sociale arv eller?
Efter min mening kunne disse mange timer, der nu skal bruges til udarbejdelse af et papirbjerg af bureaukrati, bruges bedre til hjælp til de svageste, delehold, faglig efteruddannelse eller?
Hvornår og hvordan skal dette papirbjerg af bureaukrati evalueres?
Stor tak til Asta Rasmussen for at sætte spotlys på denne farce.