Anmeldelse

Konsekvenspædagogik

En pædagogik om eksistens og social handlingskompetence

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Bertel Haarder har bedt professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, om at udarbejde et forslag til ny formålsparagraf til folkeskolen. Niels Egelund argumenterer for en kort formålsformulering a la den finske, som er på få linjer, og den nuværende formulering om "elevens personlige alsidige udvikling" skal helt væk. Regeringen ønsker en mere boglig skole. Med sådanne udsigter er det en vederkvægelse at læse denne bog, der fastholder, at pædagogik er en humanisme, der har social handlingskompetence som sit genstandsområde.

Den nye bog har været igennem en lang tilblivelsesproces, idet Jens Bay så tidligt som i 1982 udgav "På vej mod en konsekvenspædagogik", der var resultatet af et pædagogisk udviklingsarbejde, der blev indledt i 1974. Konsekvenspædagogikken er ikke mindst inspireret af den eksistentielle filosofi, hvorfor pædagogikken lægger vægt på begreber som eksistens, valg, handling, ansvar og konsekvens. Det er forfatterens opfattelse, at det for pædagogikken gælder om at skabe muligheder og rammer for individets personlige dannelse og sociale forståelse i en tid, hvor der er stærk fokus på det individuelle ansvar. Det ligger i den individuelle tid, at ansvaret for at blive taber eller vinder i stor udstrækning er lagt på den enkeltes skulder. I bogens slutning skriver Jens Bay: "Hvis vi i den pædagogiske verden vil spille sammen med nutidens børn og unge, skal vi 'stå tidligt op', stille krav, markere holdninger, sætte grænser, give dem ansvar for egne handlinger og herigennem vise dem respekt og anerkendelse". Bogen rummer 77 noter og en omfattende litteraturliste.