Anmeldelse
Fagenes begrunnelser
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bogen er udgivet i Norge, alligevel er det mit bud, at bogens artikler fordelt over 252 sider bør interessere i Danmark. Et kapitel om skolefagenes begrundelser i alment dannelsesperspektiv. Her præsenteres vi for Wolfgang Klafki samt Lars Løvlie og Jon Hellesnes, der begge er norske. Overraskende er det, at Jerome Bruner og E. Wenger også beskrives. Herefter følger kapitler om matematik, naturfag, modersmålsundervisning, engelsk, musik, kristendom/religion, historie, samfundsfag og geografi. Bogen afsluttes med to kapitler, der "går på tværs" af fagene.
Jeg vælger at give nogle kommentarer til artiklen om historiefaget og til artiklen, der beskriver projektarbejde.
Artiklen "Prosjektarbeid - en læringsvei for danning eller ...?" indledes med en anekdote: Efter at have beskrevet alle visionerne for undervisningsvejledningen L 97 manglede man et fagområde, der kunne bygge bro mellem visioner, forventninger og de fag, der skulle omsætte visionerne til hverdag. Løsningen blev projektarbejde i grundskolen. Der var store forventninger til arbejdsformen. Det er baggrunden for Svein Rognaldsens perspektiv. Det er interessant at møde Hans Jørgen Kristensens model om kompetencer og begrebet handlekompetence, når der skal argumenteres for projektarbejdets rolle i forbindelse med tanker om dannelse. Der føjes dog ikke meget til det, vi allerede ved om begreberne. Svein Rognaldsen er kritisk i forhold til projektarbejdet i den norske skole.
I Svein Lorentzens artikel om historiefaget dukker Svend Sødring Jensen op. Han skrev i 1987 bogen "Historieundervisningsteori". En læsning af kapitlet viser, hvor stor betydning tanker om nation, nationalitet og forestillingerne om "folk" har haft for historiefagets didaktik. Artiklerne giver lyst til at læse mere.