Bogen giver talerør til 20 børn og unge, der åbenhjertigt fortæller om livet som adopteret i Danmark.

Erfaringerne er mangfoldige og spænder lige fra næsten idylliske beretninger om harmoniske børn med stort, solidt selvværd til beretninger om børn, hvis liv har været præget af mobning og flere skoleskift.

Fællestræk er dog, at de børn, der har fået god besked om deres baggrund, er dem, der har det nemmest. Hos en del af børnene fylder forestillingerne om den biologiske familie meget, mens andre næsten ikke tænker over det, og alle udtrykker stor kærlighed til og samhørighed med adoptivforældrene.

Som livsvilkår har de fleste af børnene et anderledes udseende, og det giver anledning til refleksioner over danskhed.

Som Jakob - 15 år - siger: "En af mine venner har sagt, at hun aldrig så mig som brun, men bare som Jakob .

Jeg kan nogle gange faktisk godt blive lidt 'overrasket', når jeg kigger på mine hænder".

Målgruppen er andre adopterede, deres forældre og alle, der til daglig arbejder med børn og unge, og det er en god bog, fordi den rummer stor alsidighed. Samtidig giver bogen indblik i børnenes egne tanker om det at være adopteret, om det at være anderledes, om tilknytning til de danske forældre, om at opsøge de biologiske forældre eller besøge landet, og det er et interessant indblik i børns tanker.