Begrebet sangskat er iøjnefaldende og antyder, at det er en speciel og værdifuld samling af sange; som bruger stiller jeg høje forventninger til samlingen og associerer til kanondiskussionen.

I forordet fremhæves det, at netop 1965 er valgt som skæringsår, for på dette tidspunkt begyndte en ny generation af sangskrivere at markere sig med tekster, der brød med den hidtil slageragtige tradition, der havde kendetegnet populærmusikken indtil da. Dette synspunkt er jeg enig i. Sangene er inddelt i ni temaer: eksistens, fællesskab, på barrikaderne, glæde og forventning, fortællinger, erindring, undervejs og drømme. Samlingen er ikke tænkt som en erstatning for, men som en værdifuld udvidelse og videreførelse af den gamle sangskat.

Jeg synes, man kan sammenligne bogen med de tidligere "Lystige viser"; her samlede man sange og revyviser med videre, som var blevet folkeeje. I denne bog har man på tilsvarende vis haft et net ude over radioens og æterens nutidige sange og samlet ind. Genremæssigt spænder bogen vidt; der er viser, pop, rock og enkelte mere kuriøse sange.

Ved udvælgelsen af sangene har redaktørerne haft både musikalske og tekstlige kriterier uden at redegøre nærmere for disse. En uddybning af kriterierne kunne være interessant. Hvad er det, der gør en sang værdig til at være en del af en sangskat? At den er kendt af mange, eller at mange burde kende den?

Der er mange gode sange, men bogen repræsenterer ikke helt min forståelse af en nutidig sangskat. Jeg undrer mig for eksempel over, at en sang som "Smilende Susie"er medtaget, og savner en tekstforfatter som C.V. Jørgensen - for blot at nævne et par eksempler.

Målgruppen for denne bog er ikke skolebørn, men for musiklæreren er bogen interessant.